Danish fighters Dansk MMA MMADK

Damir Hadzovic om TKO-nederlag: “Jeg er knust”

Damir Hadzovic om TKO-nederlag: “Jeg er knust”

 

Danske Damir Hadzovic (MMA 10-3, UFC 0-1) gjorde søndag aften sin UFC-debut imod den meget erfarne KO-specialist Mairbek Taisumov (MMA 25-5, UFC 5-1). Taisumov levede op til favoritværdigheden og mere til, da han i første runde stoppede den 29-årige dansker på brutal teknisk knockout.

LÆS OGSÅ: Knockout: Østriger stopper Hadzovic med brutal uppercut – VIDEO

“Jeg er knust. Det er alt. Jeg havde lyst til at vinde kampen så meget. Jeg føler, at kampen blev stoppet for tidligt, og jeg havde lyst til at kæmpe videre. Jeg håber, at UFC giver mig endnu en chance for at kæmpe. Jeg vil gerne kæmpe snart igen, så jeg komme tilbage,” sagde Hadzovic umiddelbart efter kampen i et kort interview til UFC.

Taisumov var på den anden side meget glad og tydelig i sit mæle. Jeg vil have en top 10-modstander lød det fra den 27-årige østriger.

“Det tog lang tid at få kampen, men jeg fik den. Jeg vil gerne kæmpe mod en i top 10. Jeg vil gerne være nummer 1, og jeg håber, at UFC vil give mig muligheden for at kæmpe imod de bedste i verden. Jeg vil gerne høre til der og vise folk, at jeg også er på det niveau,” sagde Taisumov efter kampen.

LÆS OGSÅ: Sådan kan du se UFC Zagreb med Dalby og Hadzovic i Danmark

Taisumov har nu vundet sin fjerde knockoutsejr i træk, mens Hadzovic led sit første nederlag i syv kampe.

Se knockouten i videoen her.

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on RedditEmail this to someonePrint this page

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »