International MMA MMADK

UFC 200-lønninger: Brock Lesnar scorer rekordhøjt millionbeløb

UFC 200-lønninger: Brock Lesnar scorer rekordhøjt millionbeløb

 

WWE-stjerne og tidl. UFC-mester Brock Lesnar scorede rekordhøj millioncheck til weekendens historiske stævne UFC 200 i Las Vegas.

Fem år som pensioneret MMA-fighter med to TKO-nederlag i træk i bagagen. Det presser dog ikke din lønning i bund, når du har stjernestatus som 38-årige Brock Lesnar.

LÆS OGSÅ: Conor McGregor tjener svimlende seks millioner per sekund

Lørdag gjorde Lesnar overraskende MMA-comeback med en pointsejr over veteranen Mark Hunt til UFC 200. Det resulterede i en rekordhøj basisløn af 2,5 millioner dollars – næsten 17 millioner danske kroner.

Indtil da havde den irske UFC-stjerne Conor McGregor rekorden med den højeste basisløn af 1 million dollars til UFC 196 imod Nate Diaz.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at Lesnar er bedre betalt end McGregor. UFC-champions og superstjerner har særlige pay per view-ordninger, som afregnes i forhold til aftalt procent og PPV-køb. Derfor kan den endelige sum afvige meget fra basislønnen offentliggjort af atletikkommisionen.

Lesnars modstander Mark Hunt kan på trods af nederlaget stadig tage hjem med et smil på læben og 4.7 millioner kroner i pengepungen.

MMA-legenden Anderson Silva snuppede 4 millioner, mens Daniel Cormier, Miesha Tate og Jose Aldo høstede 3.4 millioner kroner. UFC’s nye bantamvægtsmester Amanda Nunes måtte tage til takke med ca. 670.000 kroner.

LÆS OGSÅ: UFC-fighter forklarer en fighters store omkostninger kontra lønninger

UFC 200-lønninger offentliggjort af Nevada State Athletic Commission kan ses i listen forneden i amerikansk valuta (via MMAFighting):

Hovedkampe
Amanda Nunes ($100,000 + no win bonus = $100,000) def. Miesha Tate ($500,000)
Brock Lesnar ($2,500,000 + no win bonus = $2,500,000) def. Mark Hunt ($700,000)
Daniel Cormier ($500,000 + no win bonus = $500,000) def. Anderson Silva ($600,000)
Jose Aldo ($400,000 + $100,000 = $500,000) def. Frankie Edgar ($190,000)
Cain Velasquez ($300,000 + no win bonus = $300,000) def. Travis Browne ($120,000)

Indledende kampe
Julianna Pena ($32,000 + $32,000 = $64,000) def. Cat Zingano ($35,000)
Kelvin Gastelum ($53,000 + $33,000 = $83,000)* def. Johny Hendricks ($80,000)
T.J. Dillashaw ($25,000 + $25,000 = $50,000) def. Raphael Assuncao ($42,000)
Sage Northcutt ($50,000 + $50,000 = $100,000) def. Enrique Marin ($13,000)
Joe Lauzon ($54,000 + $54,000 = $108,000) def. Diego Sanchez ($80,000)
Gegard Mousasi ($75,000 + $35,000 = $110,000) def. Thiago Santos ($28,000)
Jim Miller ($59,000 + $59,000 = $118,000) def. Takanori Gomi ($55,000)

Der skal tages højde for, at lønningerne ikke inkluderer evt. fight night-bonusser, sponsorater, evt. pay per view-procenter eller andre uofficielle lønninger. Listen inkluderer heller ikke fradrag af omkostninger som fx træner, manager, forsikringer, skat osv.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on RedditEmail this to someonePrint this page

4 Responses

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »