Debat International MMA MMADK

Klumme: Hvad kommer UFC-salget til at betyde? Godt eller skidt?

Klumme: Hvad kommer UFC-salget til at betyde? Godt eller skidt?

 

UFC har officielt skiftet ejerskab, men hvad kommer det massive ejerskifte til at betyde for sporten og for verdens førende MMA-organisation? Er det godt eller skidt? Jeg vil forsøge at overskueliggøre det uoverskuelige.

Ordet historisk bliver nu om dage med de sociale mediers boom brugt i flæng af personer og medier, der prøver at overgå hinanden. Men en sjælden gang havde ordet fundet sin perfekte plads i det komplekse og sensationsprægede landskab.

Mandag den 11. juli 2016 var dagen, hvor historie for alvor blev skrevet i MMA-verden. UFC bekræftede de tidligere rapporter om et salg, og nu var verdens suverænt største MMA-organisation på officiel vis blevet solgt til agenturet William Morris Endeavor (WME) | International Management Group (IMG).

Prisen var ifølge New York Times og ESPN astronomiske 26,9 milliarder kroner! Ja, du hørte rigtigt. Fertitta-brødrene og UFC-præsident Dana White kan nu tilskrive sig rekorden for det største franchise-salg i international sportshistorie. Det kan man om noget kalde genial forretningssans, eftersom de i 2001 selv købte UFC for en “sølle” pris af 13,4 millioner kroner.

Hvem og hvad er WME-IMG?

 

Navnet på de nye ejere WME-IMG er lige så kompleks sammensat som en forudsigelse af fremtiden for UFC og MMA-sporten som helhed. WME-IMG er ikke alene om ejerskabet. Strategiske investorer som Silver Lake Partner, KKR, MSD Capital, L.P. og MSD Partners, L.P. har med hver deres rolle og ekspertise også en andel i firmaet. Fx er Silver Lake Partner kendt for bl.a. deres teknologiske ekspertise og MSD Capital for deres flair for investering med Michael Dell som ejer. Ja, du husker rigtigt. Verdens 35. rigeste mand ifølge Forbes, og ham der lavede de gode gamle Dell-computere.

Men hvem og hvad er WME-IMG så? Agenturet William Morris Endeavor opkøbte i 2012 agenturet International Management Group for en rapporteret sum af 16,1 mia. kroner. WME havde op til 2013 været involveret i film, TV og musikbranchen med en imponerende klientliste indeholdende Oprah Winfrey, Justin Timerlake, Ben Affleck, Rihanna og mange andre stjerner. IMG var på den anden side en seriøs spiller inden for sport, medie og modebranchen. Sammen var de stærkere og kunne nu konkurrere imod den enorme konkurrent Creative Artists Agency i Californien.

UFC’s salg til WME-IMG betyder, at rigmanden Lorenzo Fertitta forlader sin magtfulde post som adm. direktør. Dana White forbliver på posten som UFC’s præsident de næste fem år og får ni procent af virksomhedens årlige nettooverskud. Fertitta vil dog stadig have en mindre, ukendt andel i firmaet, ligesom det emiratarabisk-ejede Flash Entertainment stadig vil bibeholde 10 % af ejerskabet ifølge ESPN. Det vides ikke med sikkerhed, om White vil have en yderligere andel i det nye ejerskab.

Ingen ny adm. direktør er udnævnt endnu, men glem ikke navnene Ari Emanuel og Patrick Whitesell. De er begge adm. direktør for WME-IMG og forventes naturligvis at udgøre en afgørende rolle i UFC i fremtiden.

Nyt ejerskab betyder en ny æra

 

Nu drager vi videre til det sværeste spørgsmål, der byder på mange teorier, gisninger og formodninger. Hvad kommer salget af UFC til at betyde, og er det godt eller skidt for sporten, atleterne og fansene?

Det famøse udtryk “Business as usual” har Dana White ofte brugt i forbindelse med strukturelle ændringer i UFC, herunder opkøbet af MMA-organisationen Strikeforce i 2011. Men tiden har også vist, at “Business as usual” ikke bare betyder “Business as usual” i en MMA-sammenhæng. Et nyt ejerskab betyder en ændring på mange fronter, som på en eller anden måde kommer til påvirke sporten på godt eller ondt.

Fertitta-brødrene og Dana White har været de afgørende personer, der har fået sporten til at vokse massivt siden købet i 2001. UFC og MMA vil med sikkerhed ikke være, hvor det er i dag, var det ikke for deres passion og vedholdende arbejdsindsats igennem årene. På godt og ondt vidste vi, hvad vi kunne forvente af White og Fertitta-brødrene. Med de nye ejere kan vi endnu ikke sige, om det bliver godt eller skidt, men en ting er sikkert. Det bliver i hvert fald ikke det samme.

Dana White har tidligere understreget mange gange, at han ikke vil fortsætte som præsident for firmaet, hvis hans bedste ven og forretningsparter Lorenzo Fertitta skulle stoppe. Nu er Fertitta her ikke længere, men White har alligevel valgt at fortsætte. Sandsynligvis for at sikre en blød overgang og stabilitet, der kan vise vejen for de nye ejere i det komplekse MMA-univers.

Man kan ikke uddanne eller læse sig frem til Dana Whites komplekse rolle og ledelse af UFC. Men hvor længe bliver White på posten, når han vel at mærke ikke har samme beføjelser som tidligere og ikke arbejder side om side med sine bedste ven? Er den kontroversielle og karismatiske præsident og promotor stadig at finde i UFC om fem år? Jeg vil ikke blive overrasket, hvis han til den tid har gjort Lorenzo Fertitta selskab. White forventes med sit tidligere ejerskab af 9 % at have indtjent ca. 2,4 milliarder kroner på handlen ifølge ESPN.

Hvorfor blev UFC solgt til svimlende 27 milliarder?

 

Købprisen virker høj og nærmest absurd, når man i retur blot modtager varemærket U-F-C og en stald af +500 fightere under kontrakt. Hvorfor har WME-IMG så valgt at købe UFC for svimlende 27 milliarder kroner – næsten det dobbelte af et gennemsnitligt NFL-hold.

Der er naturligvis flere grunde. Først og fremmest køber man ikke kun verdens største MMA-organisation, når man har lagt UFC på købmandsdisken. Man køber i virkeligheden en hel sport, hvor man med sine mange midler kan forme og ændre, som man nogenlunde lyster. MMA bliver ofte omtalt som verdens hurtigst voksende sport i verden, men i virkeligheden vil det måske være mere korrekt at kalde UFC for den hurtigst voksende sportsorganisation i verden.

Derudover har UFC i årevis forsøgt at komme ind over Kinas fastlandsgrænser, hvor potentialet for økonomisk succes er enorm. Indtil videre er det kun lykkes at afholde to stævner i den selvstyrende region Macao, en kinesisk pendant til Amerikas Las Vegas, men det kinesiske fastland er stadig et uberørt område for UFC, der synes at have nået sit højeste potentiale i Nordamerika. Det kan WME-IMG’s kinesiske partnerskab potentielt hjælpe dem med og på den måde udvide målgruppen med op til 1,4 milliarder kinesere.

Vi må heller ikke glemme den teknologiske udvikling, som er nærmest skræmmende nu om dage. Følger man ikke med i den lynhurtige udvikling af nye platforme og sociale medier, kan en virksomhed hurtigt blive hægtet af og glemt i mængden. Hertil kommer digital pirateri, som får større og større indpas i det moderne samfund, som vi så det med bl.a. pladeselskabernes store nedtur. Få mennesker gider at købe CD eller film længere. Alt er alligevel tilgængeligt på nettet med bl.a. de nye streamingtjenester.

Men UFC tilbyder “must see” live-indhold for en ung demografi, som gør dem unikke og meget værdifulde selv mange år frem i tiden. UFC’s TV-seertal er generelt set på vej frem i USA, mens det generelle TV-seertal er faldende. Ligesom koncerter vil folk gerne rejse kloden eller landet rundt for at overvære de store begivenheder og kampe fra lægterne, hvorfor UFC-stævner ofte er eftertragtet og udsolgt. Endvidere er UFC allerede på forkanten med streamingtjenesten UFC Fight Pass, som kan bedst beskrives som kampsportens Netflix – noget der i fremtiden sandsynligvis vil afløse pay per view-ordningen.

27 milliarder kroner burde også fortælle alle sammen inkl. atleterne, at enhver fighter i UFC er meget mere værd, end det hidtil har været antaget. Det er altså ikke Conor McGregor, Ronda Rousey og Brock Lesnar, der alene sætter den skyhøje købspris, men de omtalte +500 fightere tilsammen hånd i hånd med varemærket U-F-C. Alligevel estimeres det ifølge MMAFightings insider Dave Meltzer, at fighterne blot modtager 12-14 procent af den samlede bruttoomsætning i modsætning til sportsligaer som NFL, NBA og MLB, hvor delingen er cirka fifty-fifty.

Vi er på vej videre til en ny æra med nye ledere og nye tider – om vi vil det eller ej. Et ejerskifte vil uden tvivl betyde en forskel, som vi mærker først et stykke hen ad vejen. Positiv eller negativ? Det ved vi ikke endnu, men den 11. juli 2016 var en historisk dag, som vil være fuldstændig afgørende for UFC og sportens fremtid.

Ehsan Faizzad er klummeskribent for MMADK. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on RedditEmail this to someonePrint this page

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »