Danish fighters Dansk MMA International MMA Månedens mest læste MMADK Ugens mest læste

Historisk: Nye MMA-regler træder i kraft fra 2017

Historisk: Nye MMA-regler træder i kraft fra 2017

 

De forenede MMA-regler brugt verden over kan se frem til de største ændringer hidtil. De nye og reviderede regler forventes at træde i kraft fra år 2017.

The Association of Boxing Commissions (ABC) har i dialog med en række amerikanske stater valgt at revidere MMA’s forenede regler. Reglerne er brugt verden over, herunder i UFC og til professionelle MMA-stævner Danmark.

LÆS OGSÅ: Arbejdsgruppe foreslår nye regler inden for kampsport

Til ABC’s årlige konference stemte 42 stater for de nye regelændringer. En enkelt stat i New Jersey stemte imod, mens staterne Tennesse og Mississippi undlod at stemme. Det kan betyde, at reglerne ikke bliver gældende i de pågældende stater.

De nye regler nedenunder vil ifølge ABC’s præsident Mike Mazzulli træde i kraft fra den 1. januar 2017:

Pointsystem

De tre sidedommere kan se frem til et revideret regelsæt at pointgive runderne ud fra. Først og fremmest skal runden dømmes i forhold til begreberne “effektive striking” og “effektive grappling”. Kun hvis de to kriterier er jævnbyrdige, skal dommerne forholde sig til først “effective aggression” og til allersidst “fighter area control”.

Der er i ordet effektiv lagt større vægt på skade/virkning. Det står bl.a. skrevet implicit, at man kan vinde en kamp på hælene, såfremt man er effektiv, eller at en position på bunden ikke nødvendigvis betyder, at man taber kampen.

Derudover skulle vi fremover gerne se flere runder med større margin – altså med pointene 10-8. Dommerne skal forholde sig til begreberne dominans, varighed og virkning (eller uofficielt skade). 10-8 skal overvejes, hvis en runde indeholder to af de tre ovenstående begreber, mens 10-8 skal gives, hvis runden indeholder alle tre begreber.

Se yderligere detaljer forneden (via MMAFighting).

(Artiklen fortsætter efter vedhæftet tekst.)

 

2 nye teknikker 

Hæl-slag til nyrerne og et fat om kravebenet bliver snart lovlige i kampens hede. De to teknikker var op til nu forbudte i MMA’s forenede regler.

Grounded fighter

En “grounded fighter” betyder, at fighteren befinder sig på gulvet. Her er det ikke tilladt at sparke eller give knæ til hovedet. Før skulle tre punkter røre gulvet. Det kunne fx være to fødder og en finger. Nu skal begge hænder og fødder eller enhver anden kropsdel røre gulvet, før man bliver betragtet som en “grounded fighter”.

Strække fingre 

Mange fightere måler rækkevidde ved at strække arm og finger mod modstanderens ansigt. Det må man ikke længere, da det ofte har ført til farlige prik i øjet. Fighterne må i stedet måle rækkevidde, hvis fingrene peger opad, eller hvis man i stedet har knyttet næve.

LÆS OGSÅ: Mark Hunt vil opstarte fagforening for fightere

Uniformsregler for kvinder

Kvinde-MMA har været i stor fremgang, hvorfor det nu har ført til specifikke regler for kampbeklædning. De kvindelige atleter skal iføre sig en tætsiddende rashguard eller sports-bh. En løstsiddende top er ikke længere tilladt. Der er i modsætning til mænd ikke noget krav om skridtbeskyttelse for kvinder.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on RedditEmail this to someonePrint this page

13 Responses

  1. Tænkte det nok at det ville komme snart.. Det bliver spændende at se hvordan fighterne klarer afstandsmålingen med fingrene opad eller knyttet næve.

    1. Jeg er ikke 100 med på hvordan point systemet har fungeret før hen mht. Dommeren .. Men fremover bliver der lagt mere vægt på de rigtige punkter .. Såsom hvor meget skade er der gjort på modstanderen samt effektive slag der er gået igennem osv osv … Tror det bliver bedre fremover i tætte fights med kendelserne. Så man kan undgå ringe dommer kendelser

  2. Reglen med hensyn til skade er jo fuldstændig latterlig og vil formentlig ødelægge mange kampe der går til en pts afgørelse.

    Nogle kæmpere har bare meget nemmere ved at få cuts, mærker og hæve op end andre, og så er der dem som fx Diaz brødrene der har så mange ar efter cuts at der skal et lille jab til at åbne dem op.

    Så det er ret misvisende vil jeg mene..

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »