International MMA MMADK Spiltips

Eksperttips til UFC 202: Diaz vs. McGregor 2

Eksperttips til UFC 202: Diaz vs. McGregor 2

LAS VEGAS, NV - JULY 07: (L-R) Nate Diaz and Conor McGregor face off during the UFC 202 - Press Conference at TMobile Arena on July 7, 2016 in Las Vegas, Nevada. (Photo by Brandon Magnus/Zuffa LLC/Zuffa LLC via Getty Images)

Den rigtige UFC 200 nærmer sig, som Conor McGregor kaldte det hånende til pressemødet i sidste måned.

Jeg håber ikke, at du blev forvirret. Du har talt rigtigt. Det er stadig UFC 202, som finder sted lørdag nat, når sportens største stjerne Conor McGregor skal forsøge at hævne forårets choknederlag til Nate Diaz i fighting-hovedstaden Las Vegas.

LÆS OGSÅ: Sådan kan du se UFC 202: Diaz vs. McGregor 2 i Danmark

Kan McGregor justere og få hævn imod Diaz? Eller er Diaz bare for stor en mundfuld for den irske stjerne?

Jeg vil give mit eksperttip af de tre største kampe og til sidst komme med mit oddsforslag fra Betfair

EKSPERTTIPS

Conor McGregor (7,00) vs. Nate Diaz (7,00) – Spil på kampen her.

Fanfavoritten Nate Diaz chokerede verden den 5. marts, da han på ufattelige 11 dages varsel slog den urørlige Conor McGregor i anden runde med først sin fremragende boksning og afslutningsvis sine brillante jiu-jitsu-evner.

Efter kampen erkendte McGregor nederlaget på ydmyg vis, men krævede straks en omkamp imod Diaz under næsten samme betingelser. Denne gang har begge fightere dog haft tre måneder og en fuld træningslejr, som vil efterlade ingen tvivl denne gang.

Efter Diaz’ triumf var mange personer inklusiv undertegnede i chok. McGregors dominans i 1. omgang og halvdelen af 2. omgang var gået i glemmebogen, hvorfor mange personer i dag stadig ikke tror på, at McGregor har en chance i omkampen.

Det er hverken jeg eller bookmakerne helt enige i. McGregor er kneben favorit op til kampen imod Diaz, selvom den 31-årige amerikaner kommer ind med en sejr i bagagen og en kæmpe fordel i størrelse og erfaring.

“Don’t chase the knockout, let the knockout come to you.” Kan McGregor bevare denne strategi, skulle han gerne have en god chance for at vinde. Opskriften på at slå Diaz er enkel og set ti gange før i Diaz’ karriere.

Det indebærer bl.a. masser af bevægelse, fodarbejde, teknisk boksning, benspark og masser af brydning. Sidstnævnte skal McGregor dog holde sig langt væk fra, da han vil være overmatchet på gulvet, som vi så det sidst.

Diaz’ nøgle til sejr er først og fremmest at ride stormen af med McGregors slagkraft i betragtning. Jo længere kampen skrider frem, desto større chance har Diaz for at vinde. I de senere runder vil han have nemmere ved at benytte sin erfaring, størrelse og ikke mindst sin ustoppelige kondition. Ender kampen på gulvet med Diaz øverst i de senere runder, kan en ny submission-sejr forekomme meget hurtigt.

Hvem vinder? Jeg har McGregor til at vinde opgøret, selvom jeg er noget bekymret over udtalelsen om, at han vil prøve at afslutte Diaz som sidst. Det kan bide ham i røven, som vi så det sidst til UFC 196, hvor McGregor løb tør for brændstof. Det gør Diaz i øvrigt aldrig.

Men McGregor har igennem karrieren vist en umådelig god evne til at lære fra sine nederlag og komme tilbage stærkere. Jeg tror på, at McGregor bruger sin fighter-IQ til at justere sin kampstil og får revanche mod Diaz.

Valg: Conor McGregor

Anthony Johnson (1,50) vs. Glover Teixeira (2,62) – Spil på kampen her

Er du semi-interesseret i MMA, og kender du kun til kampen mellem Nate Diaz og Conor McGregor? Så skal jeg berige dig med lidt viden og underholdning. Gå absolut ikke glip af dette brag mellem Anthony Johnson og Glover Teixeira!

To hårdtslående top-letsværvægtere vil kollidere i midten af oktagonen og slagudveksle med dynamit i begge hænder. Kan du lide voldsomme knockouts, så er sandsynligheden for, at du ser sådan en meget stor.

Johnson har måske den største “one punch” KO-power på tværs af alle vægtklasser i UFC. Kan han holde kampen oprejst, så ser jeg en ny sejr komme hans vej. Teixeira er på den anden side mere alsidig med dødbringende hooks stående og kvælende submissions på gulvet.

Hvem vinder? Jeg tror på, at Johnson holder kampen oprejst med sin defensive brydning og vinder på knockout eller point. Han er frygtindgydende med sin slagkraft, og jeg tror ikke på, at Teixeira over tre runder kan tage imod.

Valg: Anthony Johnson

Donald Cerrone (1,61) vs. Rick Story (2,25)

Jeg er færdig med at undervurdere Donald “Cowboy” Cerrone, selvom kampen finder sted i weltervægt. Den 33-årige amerikaner er en af de bedste fightere i UFC, hvis man vel at mærke ikke angriber ham til kroppen. Han kommer ind til kampen med imponerende 10 sejre ud af seneste 11 kampe.

Rick Story er på den anden side en af de mest undervurderede fightere i UFC. Jeg er selv skyldig og har valgt imod ham de sidste to gange. Fakta er, at han har vundet tre kampe i træk over topfightere som Gunnar Nelson og Tareq Saffiedine.

Når det så er sagt, så tror jeg, at Cerrone teknik for teknik er bedre end Story på mange punkter. Ja, Story er større og angriber fantastisk til kroppen, men jeg har undervurderet Cerrone for mange gange til at gøre det igen. Jeg går med “Cowboy”

Valg: Donald Cerrone

LÆS OGSÅ: MMADK’s optakt af UFC 202: Diaz vs. McGregor 2 – VIDEO

MONEY

Her er mine oddsforslag til kampene foroven, hvor der er en acceptabel spilleværdi.

Conor McGregor vinder over Nate Diaz – odds 7,00

Donald Cerrone vinder over Rick Story – odds 1.61

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on RedditEmail this to someonePrint this page

17 Responses

    1. Har ikke tjekket op på det, men er det ikke ift. hvilken runde det bliver i. for 7.0 på begge virker virkelig dumt

  1. McGregor hvis han bruger hovedet denne her gang. Han er UFC mester, og kan yderligere blive det på sigt i LW.

  2. McGregor hvis han bruger hovedet denne her gang. Han er UFC mester, og kan yderligere blive det på sigt i LW.

  3. Conor kan ikke KO Diaz. Det så vi i sidste kamp. Er rimelig sikker (så sikker man kan være i MMA) på at Diaz tager den tideligt (Runde 1 eller 2) via TKO eller sub. INGEN har nogensinde set Conor gå langt rent rundemæssigt. Tror ikke han har cardio til det

    1. Ja. Men der havde han heller ikke “bulked” up, som han har for at nå 170 lbs. Det gør utrolig meget IMOD ens cardio. Han er ikke vant til at veje det og yde som han skal. Diaz har prøvet det 5 gange. Og skal vi gå helt nøgternt til værks, så er det 2½ – 3 vægtklasser han går op. 145 til 155 til 165 til 170. UFC har ikke en 160-65 klasse. Diaz har Range, Cardio, Boksning, BJJ og Wrestling på Conor. Det ser ikke godt ud. ÉN ting skal dog siges og det er, at nu VED Conor, hvad han gik ind til og det vidste han ikke sidst, hvilket vi så TIDLIGT i den første kamp. Han blev mentalt drænet, da han opdagede, at han ikke kunne KO/TKO Nate. Han ramte ham med ALT undtagen køkkenvasken og INTET skete. jo han blødte, men Diaz har SÅ meget arvæv, at det fatter man ikke. Dette er mit breakdown 😉

  4. Som ny kunde hos betfair kan du få odds 7 på enten Conor eller Nate. Derfor bliver der skrevet odds 7 på de to herrer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »