International MMA MMADK Ugens mest læste Videoer

Rousey afslører: “Et af mine sidste opgør” – VIDEO

Rousey afslører: “Et af mine sidste opgør” – VIDEO

 

Efter måneders pause fra det offentlige billede er UFC’s megastjerne Ronda Rousey tilbage på skærmen. Denne gang er hun på besøg hos den populære talkshow-vært Ellen DeGeneres.

“Det her bliver definitivt en af mine sidste opgør, så alle må hellere se med.”

Sådan startede Ronda Rousey (12-1), da hun gæstede det amerikanske talkshow Ellen DeGeneres Show og snakkede om sit næste opgør, træning, det mentale omkring at kæmpe, og hvornår karrieren slutter.

LÆS OGSÅ: Se Conor McGregors intense træning op til UFC 205 – VIDEO

Den 29-årige amerikaner har trænet siden starten af august. Hun føler sig først nu nogenlunde kampklar og træner to gange om dagen for at gøre sig klar til nytårsbraget mod den nuværende bantamvægtsmester, brasilianske Amanda Nunes (13-4). Det foregår til UFC 207 i staten Las Vegas den 30. december.

Hele det mentale op til et opgør er det hårdeste.

“Hvis vi skulle kæmpe lige nu og her, så ville jeg kæmpe, og så ville jeg gå ud og spise og ikke være træt af det,” udtaler Rousey.

Rousey har ikke været inde i oktagonen siden hendes titelnederlag den 15. november 2015, hvor Holly Holm (10-2) chokerede verden ved et brutalt hovedspark ved UFC 193 i Australien. Siden nederlaget har Rousey holdt sig meget fra offentligheden, og det er ikke blevet til mange interviews. Derimod har hun fokuseret på filmroller og at genfinde gejsten for kampsport igen.

LÆS OGSÅ: Jones dødløfter 227 kilo og inviterer til dopingjokes – VIDEO

Hele bantamvægtsklassen har været meget igennem det sidste års tid med tre nye titelholdere. Siden Rousey mistede bæltet i november 2015, har Holly Holm tabt det til Rouseys ærkerival Miesha Tate, som derefter tabte det til Amanda Nunes ved jubilæumsbegivenheden UFC 200.

Se interviewet med Rousey i videoen forneden.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on RedditEmail this to someonePrint this page

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »