Danish fighters Dansk MMA MMADK

Christian Colombo taber UFC-kamp på strangulering

Christian Colombo taber UFC-kamp på strangulering

 

Brasilianske Luis Henrique vandt i nat overbevisende over danske Christian Colombo på guillotine strangulering i tredje runde til UFC Fight Night 100 i Brasilien.

Det var ikke en god aften for den danske sværvægter Christian Colombo i Brasilien.

LÆS OGSÅ: Anna Elmose taber anden UFC-kamp til amerikaner – VIDEO

Colombo kom aldrig rigtig i gang og fandt aldrig en rytme. Hans 28-årige modstander, Luis Henrique, kontrollerede opgøret fra start til slut. Han dikterede kampen ved at tage Colombo ned til gulvet, når det passede ham.

I første minut følte de hinanden an, men derefter så Henrique sig ikke tilbage. Han brugte både godt clinch-arbejde oppe ad buret og var en klasse bedre med sin brydning og på gulvet.

I anden runde skete det samme. Colombo blev taget, når det passede Henrique. ‘Godzilla’ havde ikke noget svar på Henriques angreb på gulvet og fik en flænge i ansigtet af nogle kraftige albuer, som fik blodet til at løbe ned ad danskeren.

30 sekunder inde i tredje runde blev Colombo taget ned igen. Henrique kontrollerer ham oppe ad buret, indtil han får arbejdet sig frem til en guillotine strangulering. Colombo må tappe efter to minutter og tolv sekunder i tredje runde og taber dermed på submission. Han har stadig sin første UFC-sejr til gode.

LÆS OGSÅ: McGregors “swag walk” kopieres af store sportsstjerner – VIDEO

Hans UFC-debut endte uafgjort tidligere på året ved UFC Hamborg. Colombos MMA-rekord hedder nu otte sejre, to nederlag og en enkelt uafgjort.

Dermed fortsætter den dårlige stime for de danske UFC-fightere, som ikke har vundet i snart 18 måneder og de sidste ni kampe i UFC.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on RedditEmail this to someonePrint this page

8 Responses

  1. Vahid Rohi Bilverdy 0-9 stime for de danske kæmpere. Konklusion – we are born rich and don’t need to fight for our survival. Vi skal skabe en større afstand mellem rig og fattig og fuldstændig smadre vores velfærdssamfund. Først når folk slås for føden gennem hele deres barndom, vil vi være hårde nok til at udfordre eliten!!!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »