International MMA MMADK Ugens mest læste

Yoel Romero straffet for sejrsjubel til UFC 205

Yoel Romero straffet for sejrsjubel til UFC 205

 

Mellemvægtsfighter Yoel Romero er suspenderet i 60 dage for at forlade oktagonen i sejrrus, da han slog Chris Weidman ved UFC 205.

New York State Athletic Commission er i fuld gang med at uddele suspensioner efter UFC 205, og denne gang er det gået ud over cubanske Yoel Romero.

LÆS OGSÅ: Republikaneren “Cowboy” vil være frontfigur for fagforening i UFC

Her kæmpede den 39-årige cubaner imod amerikanske Chris Weidman og vandt på spektakulær vis i tredje runde. Det var et flyvende knæ, som fik Weidman til at gå i gulvet med blodet løbende ned ad hovedet. I sin sejrs rus hoppede Romero over hegnet og gik rundt om oktagonen, som en soldat og gav honnør hele vejen rundt. Hurtigt kom han ind i buret igen for at få annonceret det officielle resultat og løftet sin arm som sejrherre.

Nu har NYSAC straffet ham for netop denne fejring, da det er imod reglerne at forlade oktagonen, inden kampen officielt er ovre. Det er den, når resultatet er blevet annonceret. Straffen blev 60 dage, og derfor må Romero først kæmpe igen den 12. januar 2017.

UFC-præsident Dana White har udtalt, at Romero er den næste i rækken til at skulle kæmpe om mellemvægtsbæltet som på nuværende tidspunkt indehaves af engelske veteran Michael Bisping. Bisping har udtalt, at han holder lidt pause og skal komme sig over nogle småskader, så suspensionen kommer ikke til at påvirke Romeros plan fremadrettet.

LÆS OGSÅ: MMA-træners analyse: Derfor tabte Alvarez til McGregor

Romeros kælenavn er ‘Soldier of God’. Netop derfor fejrede han, som han gjorde.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on RedditEmail this to someonePrint this page

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »