International MMA MMADK Odds Spiltips

Spiltips til UFC: Whittaker vs. Brunson

Spiltips til UFC: Whittaker vs. Brunson

 

MMADK’s ekspert Ehsan Faizzad giver spiltips til nattens UFC-stævne i Melbourne, hvor den australske mellemvægter Robert Whittaker tager imod amerikaneren Derek Brunson. 

Sidst UFC gæstede Australiens næststørste by, Melbourne, var det med superstjernen Ronda Rousey på plakaten. UFC slog sin egen tilskuerrekord med omkring 56.000 tilskuere på Etihad Stadium, hvor den undertippede Holly Holm sparkede sig til en choksejr over Rousey på knockout.

I nat, et år efter UFC’s debut i Melbourne, vender MMA-organisationen tilbage med et meget mindre stævne. Det australske håb Robert Whittaker skal forsøge at hente sin sjette sejr i træk imod amerikanske Derek Brunson.

LÆS OGSÅ: Khabibs private besked til McGregor: Dø som en samurai, ikke en kylling

Undertippede Whittaker snupper sejren på hjemmebane 

Både Robert Whittaker og Derek Brunson er i sit livs form. Fem vundne kampe i træk og en sejr væk fra en potentiel top 5-plads i UFC’s propfyldte mellemvægtsdivision.

Begge fightere besidder slagkraften, der kan ende kampen på et splitsekund. Whittaker er dog en bedre teknisk kickbokser, hvorimod Brunson er skræmmende effektiv, selvom slagene til tider starter fra hofterne.

Brunson har også en glimrende brydebaggrund som All-American-bryder (blandt USA’s otte bedste brydere). Til gengæld er Whittaker en meget svær herre at tage ned og ikke mindst holde nede.

Bookmakerne har Brunson som en svag favorit med odds 1.70 imod odds 2.20 på en Whittaker-sejr.

Whittaker har i mine øjne evnerne til at vinde. Han skal dog holde sig til kampstrategien om at bevare kampen stående og gøre det til en teknisk affære. Det tror jeg på, at en motiveret Whittaker kan gøre med det australske publikum i ryggen.

Valg: Whittaker

LÆS OGSÅ: Titelkamp aflyst til UFC 206: Cormier skadet

3 hurtige spilttips

– Jake Matthews vinder sikkert over Andrew Holbrook til odds 1,22

– Robert Whitaker vinder på hjemmebane over Brunson til odds 2,20

– Chris Camozzi vinder over den meget ældre Dan Kelly til odds 1,37.

Få et overblik over UFC Fight Night 101 med MMADK’s TV-overblik med kampprogram her.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on RedditEmail this to someonePrint this page

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »