International MMA MMADK Videoer

McGregor afviser UFC-udmelding: Jeg er stadig dobbelt verdensmester

McGregor afviser UFC-udmelding: Jeg er stadig dobbelt verdensmester

 

UFC annoncerede for nylig, at Conor McGregor frivilligt opgav en af sine to VM-titler. Men det afviser den irske superstjerne blankt. Han kalder sig stadig dobbelt verdensmester. 

I sidste uge meddelte UFC, at Conor McGregor havde opgivet sit fjervægtsbælte frivilligt. Men McGregor, som for nylig blev dobbelt UFC-mester som den første fighter nogensinde, afviser UFC’s udmelding kategorisk.

LÆS OGSÅ: UFC bekræfter: McGregor opgiver titel, Aldo ny mester

“Jeg er stadig dobbelt verdensmester. Nogen bliver nødt til at komme og tage bæltet fra mig. Jeg ser artiklerne. Jeg ser ting online. Men jeg ser ikke, at bæltet ikke er ved min side. Bæltet er lige her. Der er to VM-titler i mit hjem,” siger McGregor i et Q&A-interview fredag i Belfast.

McGregor vandt fjervægtstitlen i december 2015, da han slog legenden Jose Aldo ud på kold knockout efter 13 sekunder. Siden har UFC forgæves forsøgt at få ham til at forsvare titlen.

I stedet har McGregor taget to kampe i weltervægt og en i letvægt, hvor han senest vandt letvægtstitlen over Eddie Alvarez på teknisk knockout. Derfor har UFC erklæret Jose Aldo den nye fjervægtsmester. En beslutning, der ikke er faldet i god jord hos den åbenmundede irer.

“Eddie Alvarez er stadig bevidstløs. Hvad mener du? Jeg kæmpede i sidste uge (12. nov. red.). Bælterne er stadig mine(…) Du kan lege med dine falske bælter, alt det du vil,” siger McGregor afvisende og tilføjer:

“Jose blev knockoutet. Eddie blev knockoutet. Du kigger på den dobbelte verdensmester. Sådan er det. Jeg vil sige til UFC, hvis virksomhed jeg elsker, at I narrer ingen. I narrer ingen med det der.”

Ifølge UFC’s officielle rangliste er han dog ikke længere fjervægtsmester, men “kun” letvægtsmester. Men det kan en rangliste og nogle artikler ikke bare beslutte, mener McGregor. Det kræver fysisk handling.

LÆS OGSÅ: HISTORISK: Conor McGregor dobbelt UFC-mester med TKO-sejr

“Nogen bliver nødt til at komme og tage bælterne fra mig – fysisk. Ikke online, ikke gennem et keyboard. Keyboard-krigerne prøver at tage bælterne fra mig. Men du bliver nødt til at tage bælterne fra mig fysisk, hvis du har lyst til at komme.”

Conor McGregor meddelte efter sejren til UFC 205 i sidste måned, at han bliver far i slutningen af foråret. Derfor vil han holde en længere pause fra sporten.

Du kan se hele interviewet i videoen forneden.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on RedditEmail this to someonePrint this page

12 Responses

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »