International MMA Månedens mest læste MMADK Ugens mest læste

UFC fordobler Demetrious Johnsons løn

UFC fordobler Demetrious Johnsons løn

 

UFC’s fluevægtsmester, Demetrious Johnson, forsvarede sin titel for 9. gang i weekenden. Det har nu givet pote på bundlinjen med næsten en fordobling af lønnen. 

“Jeg valgte at dyrke sporten, fordi jeg er en atlet, som gerne vil fremvise mixed martial art,” sagde Johnson få dage efter kampen i et interview til MMAFighting.

For Demetrious Johnson er pengene altid kommet i anden række. Det handler først og fremmest om at vinde og at gøre det med stor respekt for sin modstander – ingen trash talk.

LÆS OGSÅ: Johnson forsvarer titel for 9. gang efter gevaldig chokstart

Det har ført til, at Johnson i dag, ifølge UFC’s officielle rangliste, er den bedste fighter på tværs af alle vægtklasser. Alligevel er han langt fra en af de bedst betalte fightere i MMA-organisationen.

Men nu er lønnen for alvor begyndt at røre på sig. Efter weekendens titelforsvar imod Tim Elliott, det niende af slagsen, har Johnson fået en markant lønstigning ifølge Nevada State Athletic Commission, som offentliggør basislønningerne.

Omkring 2.4 millioner kroner kan Johnson høste som løn fra kampen imod Elliot. Det er næsten en fordobling af hans seneste løn i foråret, som var på cirka 1.3 millioner kroner. Elliott fik næsten 700.000 kr. for indsatsen.

Johnson har igennem tiden haft svært ved at tiltrække mange tilskuere til sine kampe. Weekendens stævne havde omkring 2000 tilskuere og var ikke et såkaldt pay per view-stævne.

LÆS OGSÅ: Liddell, Hughes og flere medarbejdere fyret i UFC

Der er dog stadig langt op til UFC’s største stjerne, Conor McGregor. Han tjente næsten 21 millioner kr. for sin sejr over Nate Diaz i sommer. Og det er uden hans enorme pay per view-indtægter, som ikke offentliggøres.

Du kan se resten af lønningerne fra weekendens TUF 24-stævne nedenunder. Listen er offentliggjort af Nevada State Athletic Commission og står i amerikansk valuta.

Hovedkampe
Demetrious Johnson ($350,000 + no win bonus = $350,000) def. Tim Elliott ($100,000)
Joseph Benavidez ($70,000 + $70,000 = $140,000) def. Henry Cejudo ($50,000)
Jorge Masvidal ($60,000 + $60,000 = $120,000) def. Jake Ellenberger ($78,000)
Jared Cannonier (12,000 + $12,000 = $24,000) def. Ion Cutelaba ($12,000)
Sara McMann ($28,000 + $28,000 = $56,000) def. Alexis Davis ($27,000)
Brandon Moreno ($12,000 + $12,000 = $24,000) def. Ryan Benoit ($15,000)

Indledende kampe
Ryan Hall ($17,000 + $17,000 = $34,000) def. Gray Maynard ($51,000)
Rob Font ($16,500 + $16,500 = $33,000) def. Matt Schnell ($10,000)
Dong Hyun Kim ($10,000 + $10,000 = $20,000) def. Brendan O’Reilly ($12,000)
Jamie Moyle ($10,000 + $10,000 = $20,000) def. Kailin Curran ($20,000)
Anthony Smith ($15,000 + $15,000 = $30,000) def. Elvis Mutapcic ($16,000)
Devin Clark: ($10,000 + $10,000 = $20,000) def. Josh Stansbury ($12,000)

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on RedditEmail this to someonePrint this page

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »