International MMA MMADK Odds Spiltips

Spiltips til UFC 206: Vinder Holloway for 10. gang i træk?

Spiltips til UFC 206: Vinder Holloway for 10. gang i træk?

 

MMADK’s ekspert Ehsan Faizzad giver spiltips til nattens UFC-stævne i Toronto, hvor Max Holloway jagter sin tiende sejr i træk imod Anthony Pettis.

Efter tre år vender UFC i nat tilbage til Toronto og arenaen Air Canada Centre.

Kronen på værket var oprindeligt en mesterskabskamp i letsværvægt mellem mesteren Daniel Cormier og Anthony Johnson. Men to uger inden brød kampen sammen, da Cormier pludselig havde pådraget sig en skade.

I stedet kan vi se frem mod en (interim) titelkamp mellem de underholdende fjervægtere Max Holloway og Anthony Pettis. Tragikomisk nok er det kun Holloway, der kan vinde bæltet, eftersom Pettis kom 1,3 kilo over den tilladte vægtgrænse på 65,7 kg.

Men det er ikke det hele. UFC 206 mangler rigtigt nok den store stjerne, fx en Conor McGregor eller Ronda Rousey, men stævnet har alligevel mange interessante opgør. Du kan blandt se frem til fightere som Donald Cerrone, Tim Kennedy og den norske UFC-debutant Emil Meek.

LÆS OGSÅ: UFC 206 FACEOFF: Holloway-Pettis og Cerrone-Brown – VIDEO

Holloway cruiser forbi Pettis 

UFC’s tidligere letvægtsmester Anthony Pettis kommer ind til kampen med alle odds imod sig. Siden 2015 hvor han tabte titlen og tre kampe i træk, har han ikke lignet den samme fighter.

Senest rykkede han en division ned til fjervægt og kom tilbage på sejrskurs. Men det var med nød og næppe, da han med få minutter igen faktisk var på vej til at tabe kampen på point. Jeg var ikke imponeret.

Nu har han også haft store problemer med vægten, som altid er ekstremt alarmerende inden en kamp af op til 25 minutters varighed. Han møder ovenikøbet en ung Max Holloway, der er i sit livs form med ni imponerende kampe i træk.

Kampen kommer til foregå oprejst, da begge fightere har striking-baggrund, hvor de foretrækker at sparke og slå. Holloway har dog længere rækkevidde, er vant til at kæmpe i fjervægt, sprudler af selvtillid og har sandsynligvis bedre kondition.

Kan Holloway få sin 10. sejr i træk og vinde interim fjervægtstitlen? Det tror både jeg og bookmakerne bestemt på. Og det kan du få odds 1.40 for. Tror du på overraskelsen derimod? Så kan du hente odds 3.05 igen på en sejr til Pettis.

Valg: Holloway

LÆS OGSÅ: UFC 206: Holloway vs. Pettis Embedded ep. 4 – VIDEO

3 hurtige spiltips

– Cerrone vinder over Brown til odds 1.33

– Mein vinder over Meek til odds 1,60

– Makovsky vinder over Ortiz til odds 1,57

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on RedditEmail this to someonePrint this page

4 Responses

  1. Hvis Mein ikke havde 2 år uden kamp, havde han vundet over Meek. Det er jeg sikker på. Han er SÅ meget bedre end det han viste i går.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »