International MMA MMADK

Cris Cyborg suspenderet: Potentiel dopingskandale

Cris Cyborg suspenderet: Potentiel dopingskandale

 

Antidopingagenturet USADA har meddelt, at Cristiane “Cyborg” Justino er suspenderet på ubestemt tid efter en potentiel dopingovertrædelse. 

Der er ikke en dag i MMA-verden, som er kedelig. UFC meddelte i dag, at deres stjerne Cris Cyborg er suspenderet på ubestemt tid.

Cyborg blev testet den 5. december uden for konkurrence. Testresultatet, som UFC beskriver som en “potentiel antidopingovertædelse”, er ifølge den officielle forklaring antydet som positiv. Derfor er Cyborg blevet suspenderet på ubestemt tid, indtil sagen undersøges nærmere.

Cyborg er dog ikke bekymret. Hun har efter eget udsagn været i behandling siden sit drastiske vægttab op til efterårets opgør imod Lina Lansberg.

“Det er ikke noget skidt. Jeg er i medicinsk behandling,” siger Cyborg til internetmediet MMAFighting.

USADA vil ikke offentliggøre det eller de ulovlige stoffer, som potentielt er fundet i prøven. Man har efter almindelig praksis ret til at få testet sin b-prøve. Derfor er Cyborg uskyldig, indtil en endelig dom bliver afsat.

Det er dog anden gang i Cyborgs karriere, at hun er blevet taget for en positiv dopingprøve. Den første var tilbage i 2011 efter hendes opgør mod japanske Hiroko Yamanaka, som hun besejrede på 16 sekunder. Hun blev dengang testet positiv for anabolske steroider – stoffet stanozolol.

Drømmen om en titelkamp i UFC’s nyoprettede fjervægtsdivision ser meget langt væk ud nu.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on RedditEmail this to someonePrint this page

15 Responses

  1. Sjovt som de lige har hypet hende til ufc i MEGA lang tid… når hun endelig kommer, så vil de starte en ny division for hende.. og når det lige er ved at træde i kraft, så suspenderer de hende..
    Ufc er ved at blive så pisse hamrende korrupt mand..

  2. “Spironolactone can be used to treat heart, liver and kidney issues, as well as high-blood pressure and low potassium.”

    SÅ ingen vækst hormoner!!!!

    Hvem skal være i ’45 division nu?

  3. Hvis ikke Cyborg kan være Fjervægt klassens fremtid alligevel, tror jeg UFC vil forsøge at gøre Megan Anderson til vægtklassens stjerne istedet. Hendes Q rating er også potetielt bedre end Cyborgs

  4. Hvad er der MAFIA og KORRUPT ved at suspendere en fighter indtil man har fundet ud af hvad hun er taget for? Det har man gjort siden dag 1, OGSÅ med kæmpe stjerner som Jon Jones.

  5. I bør lige læse dette inden der drages forhastede konklussioner:

    It has been brought to my attention that my recent sample contained a banned substance known as Spironolactone. The substance is part of a therapeutic treatment being administered to me by doctor that started the 26th of September and is suppose to last for a period of no less than 90 days, requiring blood exams at the completion. In addition to the treatment administered to me by Dr Ulyssea M Da C O Pinto (CRM-PR19062/CRM-RJ 30150-9/CRM SC 2740/ CRM -RO 2630) I was given a medical suspension by her not to enter into competition style training or weight cutting practices during the period of recovery. It is for those reasons why I declined the UFC fight Feb. 11th 2016 for the first 145lbs belt.

    Full Statement: Cris Cyborg Explains Everything, Including What She Failed For And More
    http://entimports.com/2016/12/full-statement-cris-cyborg-explains-everything-including-what-she-failed-for-and-more/
    http://www.facebook.com/criscyborgmma/posts/10154075792441892

  6. Alle fightere der bliver taget har en undskyldning, nogle af dem er legit, andre er helt hen i vejret. Dette er den første random test i 2016 hun får, og hun siger at hun har “glemt” at spørge om lov ved at bruge dette middel. Tror ikke på hende, netop pga. hendes fortid da hun er blevet taget før, men også fordi når man er i UFC og man ved USADA popper folk til venstre og højre, så ville hun huske det.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »