International MMA MMADK

UFC-præsident: McGregor er den bedste fighter uanset vægtklasse

UFC-præsident: McGregor er den bedste fighter uanset vægtklasse

 

Conor McGregor er verdens bedste fighter “pund for pund”. Det mener UFC’s karismatiske præsident, Dana White.

Hvem vil være den bedste fighter i verden, hvis alle var af samme størrelse og vægt. Det er betydningen af betegnelsen “pund for pund”, som der ofte tales om i MMA-sammenhæng.

LÆS OGSÅ: Nate Diaz stiller UFC vanvittigt millionkrav

På UFC’s officielle pund for pund-rangliste står navnet Demetrious Johnson ud til højre fra førstepladsen. Men listen er fejlagtig ifølge UFC-præsident, Dana White. Han mener, at der i stedet burde stå Conor McGregor – navnet på MMA-organisationens største stjerne.

“Hvordan er det ikke Conor McGregor? Han var fjervægtsmesteren, han er letvægtsmesteren, og han slog en i weltervægt. Det er det, som pund for pund betyder,” sagde White til ESPN’s The Michael Kay Show om McGregor, som i øjeblikket ligger nummer to.

Johnson eller McGregor?

McGregor blev i sidste måned den første fighter nogensinde til at holde to UFC-bælter på samme tid. Til gengæld har han endnu ikke haft et titelforsvar og blev derfor frataget fjervægtstitlen for nylig.

Det har UFC’s fluevægtsmester, Demetrious Johnson. Tidligere på måneden forsvarede han titlen for niende gang i træk, og cementerede dermed sin førsteplads.

LÆS OGSÅ: Cris Cyborg suspenderet: Potentiel dopingskandale

Men selvom Johnson fører over McGregor i ranglisten, så er han langt bagud, når man sammenligner deres lønningsposer. Det viser en opgørelse offentliggjort af Nevada State Athletic Commission.

Johnson fik omkring 2.4 millioner kroner i basisløn for sin sidste kamp. Det svarer til cirka en niendedel af McGregors basisløn for omkampen imod Nate Diaz i sommer. Her tjente McGregor omkring 21.3 millioner kroner. Og det er vel at mærke uden hans enorme pay per view-indtægt, som ikke offentliggøres.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on RedditEmail this to someonePrint this page

70 Responses

    1. Der er, og har været masser af udfordringer i hans vægtklasse men det er lidt som om at de lettere fyre ikke rigtig får den samme anerkendelse.. Tror nu også godt at man kan regne med at dj hopper op en vægtklasse når han har slået Silvas rekord for flest titel forsvar.. Uanset så er Mcgregor lige i hælene på ham. og har måske endda også potentialet til at overhale ham på den front 🙂

    2. Syntes i det hele taget slet ikke at McGregor kan tages i betragtning som p4p den bedste endnu.. Meget muligt at han har holdt et bælte i to vægtklasser, men omvendt så har han ikke haft et eneste titel forsvar endnu..

    3. Og han tabte en kamp i 2016. Så mcgregor kan i mit hoved på ingen måde være til diskussion.

    4. Lige præcis Ruben! Tænker et eller andet sted også kun at det er folk der er nye i sporten som deler Mads holdning.. The McGregor casuals, du ved :p

    5. De typiske argument at det kun må være en Conor casual. Hvad ens top5 p4p variere rigtig meget fra person til person, men når Conor er den første til at have to bælter på samme tid, og han har slået begge champions bevidstløs, så er han bestemt i diskussionen.

    6. Syntes stadig ikke at han er i diskussionen endnu, men han nærmer sig da.. Den kamp han tabte til Diaz satte ham en smule tilbage i forhold til den diskussion.. Men igen.. Det er bare min mening..

    7. Syntes stadig ikke at der er nogen der nærmer sig dj.. Han afslutter også sine kampe, og som jeg siger så har manden ingen svagheder..

  1. Mighty mouse er den bedste , og har vist det ved at forsvare mange gange, det gør Mcg ikke og har aldrig gjort det .

    1. Du kan jo ikke se det på den måde. Det har intet at gøre med hvem der spiser hvem. Men Jones, Cruz og Mighty Mouse vil jeg også se som værende klart større kandidater til den titel.

  2. Jeg er stor mcgregor fan, men p4p? No way, José! Han tabte hans første kamp mod Nate Diaz. Som forresten var i år. At være til diskussion for p4p kræver en længere win-streak, uanset hvor mange bælter manden har.
    Jeg synes der vil være mere hold i at snakke om holloway eller DJ.

    1. Men ham over f.eks Jon Jones? Hvorfor? Jones har aldrig tabt på ærlig vis, har forsvaret bæltet 8 gange mod det nok bedste modstand. Er selv Holloway “fan” men come on. Så kan Khabib, Tony Ferguson og alle med et godt run pludselig være number 1 p4p.

      Det bliver først svært når du skal forsvare, klare presset og alt det. Det er trods alt bæltet det handler om ?

    2. Bælter bliver hurtigt meningsløse når der går politik i det. Jeg havde helt glemt khabib.. ? khabib fortjener der mere end nogen anden. Men han er russer og har ikke samme appel som eks. Conor, og får derfor ikke muligheden for at kæmpe om et bælte.
      Fight branchen er speciel og der vil altid være uenigheder om hvem der er bedst.

      Folk der propper sig med hjælpemidler ser jeg ikke som ærlige sportsudøvere og er derfor ikke til diskussion (jon jones).

  3. Shit mighty Mouse? Cruz? John Jones? Tar du pis? Donald cerrone tænker jeg, han er ikke champ, men han vinder jo nærmest alt, han tager flere kampe om året end Mcgregor har i UFC overhovedet

    1. Hvornår har du sidst set MMA? Jon ‘roid bones’ Jones, kan ikke nævnes efter alt det tosseri med ham. Cruz kan vi snakke om hvis han vinder de næste 2-3 kampe. Cerrone – han er awesome, og har været succesfuld i mange vægtklasser. Det kan der faktisk være noget om ?

    2. Stop nu. Man kan da ALDRIG nogensinde sætte en der ALDRIG har haft et UFC bælte om maven og mindst forsvaret det et par gange, til at være p4p 1. Det må da som det mindste være en forudsætning. Og det kommer fra en KÆMPE Cerrone fan. Selvfølgelig kan Jon Jones ses som den bedste p4p når han kommer tilbage. P4p handler jo om hvad du gør i ringen, og ikke om du fucker op uden for.

    3. Mcgregors bælter siger meget lidt, hvis cerrone kunne få en titelkamp i en vægtklasse foræret, helt uden at have kæmpet i den, så havde han jo haft det.. Mcgregors bælte i fjervægt vandt han og fortjente han da han kæmpede sig op til det, det andet var en ren foræring.. Her, hvis du slår denne ene kæmper får du et bælte mere, det jo en joke ?

    4. Jeg er træt af at høre om Mcgregor, han er da fin, men forhelvede, så god er han fandme heller ikke ? han vandt et fortjent bælte i fjervægt, så stortaber han til Diaz, får en omkamp som han vinder med 1 sølle point med nød og næppe, Diaz som ikke engang er top 3, derefter får han en titelkamp foræret, værsgo, imod alvarez som et den letteste champ nogensinde i den vægtklasse, og nu tror folk Mcgregor er kongen.. Come one? En pound for pound bedste i verden som ikke kan vinde over Diaz med dominans, nogle mener han tabte dem anden kamp også? Det jo hype det hele.. Hvis cerrone fik samme behandling som Mcgregor, og selv kunne vælge hans modstandere, fik titelkampe foræret når det passer ham, og ikke behøvede forsvare bælterne han vinder, så havde han jo haft så stor en stak som han kunne ramme vægtklasser i ? altså, Tony Ferguson har vundet flere kampe i streg end Mcgregor har kæmpet i hele hans UFC karriere? Han har intet bælte! Bælter betyder intet, det er bare noget de kommer på dem der tjener flest penge.

    5. Ruben Kyed Cruz hvis han vinder de næste 2-3 kampe? Manden har haft tre ACL skader og er kommet tilbage og blevet champ.. han har kun et nederlag og den mand har han vundet over igen to gange! Han har endda en sejr over Mighty mouse så jeg kan ikke lige se hva de næste 2-3 kampe skulle gøre til forskel

    6. Cerrones modstandere er langt hårdere end Mcgregors, derudover vinder Mcgregor også alt, men taber til Diaz, 2 gange ifølge mig ?

    7. Kasper Lindhard – netop. Han Har været skadet og der er nye udfordringer han skal bevise sig mod.

  4. Han er en fucking penge maskine for dana intet andet! Enten er det Cruz eller Mighty mouse som er P4P! Med den præstation han kom med i kampene mod Diaz så er det et klart nej!

    1. Han har sagt at mcgregor nok er den mest specielle fighter nogensinde.. nej det er han ikke men han er den der har tjent flest penge pga hans mund

    2. Men tænk nu lige på at den præstation han leverede mod Diaz, er i 1 eller 2 vægtklasser over hvor McGregor normalt befinder sig. Jeg vil gerne se hvordan Mighty Mouse ville klare sig i Bantamweight eller Featherweight for den sags skyld ? McGregor dominerede jo også i Featherweight.

    3. Andreas Vangsgaard Nielsen nej Diaz lå ikke en eller to vægtklasser over ham.. de kæmpede i samme vægtklasse at Diaz har en større kropsbygning er en latterlig undskyldning.. du kan jo tage cormier vs gustaffson som et eksempel?? Mighty mouse var bantamvægt indtil 2012 med kun to nederlag hvor den ene af de to er dominic Cruz! Så jeg vil sige han klarede sig særdeles godt! Men hvor mange gange har mcgregor forsvaret bare et bælte? Ingen. Og han kan bare blive i sin vægtklasse det er jo de er til for.. han kan da heller ikke gå heavy weight og tude over de er større end ham for så må han jo blive i sin egen vægtklasse (hvor han vel og mærke også har en størrelses fordel over dem alle sammen) ??

    4. at han går vægtklasser op på så kort tid gør at hans kondition har meget svær ved at vende sig til den nye vægt, ligemeget hvordan du vender og drejer det ? Var det den anden vej ved du også godt hvad resultatet var blevet ?

    5. Kasper haha ? ej men lad os nu se på det faktuelle, om man så kan lide ham eller ej, så taler resultaterne jo for sig selv ? Det kan man sku alligevel ikke tage fra ham ??

    6. Jonas nej ingen tvivl om at manden er pisse dygtig og uden tvivl em af de bedste fighter i verden! Men han er ikke tæt på at være P4P når man kigger på Mighty mouse som aldrig er blevet afsluttet og har nær et perfekt game og så er der dominic Cruz som kun har tabt en gang og har overkommet tre korsbåndsskader og vendt tilbage som champ hver gang! For det første er de meget mere wellrounded hvor mcgregor har et fantastisk stående game men det er også det.. og så har de andre forsvaret deres bælter som jeg vægter meget højt ?

  5. Hvad er der med jer der skriver at “Jones spiser ham”? Det har jo intet at gøre med om hvem der spiser hvem for at være p4p den bedste, det har noget at gøre med hvad man har opnået. Men enig i at Irlænderen ikke er p4p den bedste

  6. Nok nærmere verdens mest overvurderet fighter. ‘Pound for pound’ hahaha han er ikke engang den bedste letvægt.. seriøst..

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »