Danish fighters Dansk MMA International MMA MMADK UFC Danmark

Christensen fik sekscifret UFC-løn efter storsejr

Christensen fik sekscifret UFC-løn efter storsejr

 

Af Ehsan Faizzad

Danske Joachim Christensen tjente et sekscifret beløb, da han i weekenden slog sin serbiske modstander på teknisk knockout til UFC-stævnet i Phoenix. 

Det var ikke kun karrierens første UFC-sejr, som Joachim Christensen kunne glæde sig over i weekenden. Han formåede, udover at bryde den danske sejrstørke siden foråret 2015, også at få sin såkaldte “win bonus”.

LÆS OGSÅ: Christensen brød dansk krise med brutal TKO-sejr – VIDEO

Den 38-årige dansker tjente omkring 140.000 kroner for weekendens præstation, hvoraf halvdelen udgjorde den førnævnte sejrsbonus. Det viser en officiel opgørelse fra The Arizona Department of Gaming via netmediet MMAFighting.com.

Dermed har Christensen fordoblet sin indtjening fra debutkampen sidste år, hvor han tabte og netop ikke fik sin sejrsbonus. Her måtte han nøjes med halvdelen, omkring 70.000, ifølge en officiel opgørelse fra Oregon State Athletic Commission via netmediet MMAJunkie.com.

Hans serbiske modstander, Bojan Mihajlovic, høstede efter nederlaget 10.000 dollars – svarende til 70.000 kroner. UFC-lønninger skal som udgangspunkt ses i lyset af, at beløbet er inden skat og udgifter til træner, manager og andre forhold.

LÆS OGSÅ: B.J. Penn tjente over en million i mislykket comeback

Christensen havde formentlig håbet, at han også kunne vinde en af fire 50.000 dollars-bonusser, som UFC tildeler efter hvert stævne til fightere, der har haft den bedste kamp eller præstation. Men her blev Chrisensens navn ikke udråbt som vinder.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on RedditEmail this to someonePrint this page

19 Responses

  1. Hvordan fanden kan man leve af den løn ? Håber sgu han har noget ved siden af eller har investeret klogt med dem…

    1. Ehsan Faizzad nårr.. undrede mig også over hvordan de fleste UFC fightere kan leve med den løn de modtager fra Dana af ?

    2. Det er bestemt heller ikke alle fightere, der kan det, desværre. Man skal op i rigtig stjernestatus som fx McGregor, Rousey, Jones osv., hvis man vil leve af det resten af livet.

    3. Der er vel også noget i lønningsposen alene ved at have en UFC kontrakt ?…. måske ikke det vilde men noget må der vel være der kommer oven i stævne pengene.
      Hvis ikke er det grotesk.

    4. Der er vel også noget i lønningsposen alene ved at have en UFC kontrakt ?…. måske ikke det vilde men noget må der vel være der kommer oven i stævne pengene.
      Hvis ikke er det grotesk.

    5. Peter Romer Det er der som udgangspunkt ikke udover Reebok-sponsorpenge, som også ligger ret lavt. Pay per view-indtægter, som kun UFC-mestre og de største stjerner får, er dog ikke inkluderet i opgørelsen. Men dette stævne var heller ikke et PPV-stævne.

  2. Joachim det er utroligt som du udvikler dig for hver gang du træder ind i det bur, godt gået med din
    Boksning!! Du er et billede på hvad der er muligt gennem vedholdenhed, åbenhed og disciplin.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »