International MMA MMADK

UFC-præsident: Ronda Rousey er sandsynligvis færdig

UUFC-præsident: Ronda Rousey er sandsynligvis færdig

 

Af Ehsan Faizzad

UFC’s store stjerne Ronda Rousey har formentlig kæmpet sin sidste kamp. Det tror MMA-organisationens præsident, Dana White.

Det var alt andet end en succes, da UFC-stjernen Ronda Rousey i december gjorde comeback efter 13 måneders orlov. Det blev til endnu et brutalt nederlag på 48 sekunder, og hun var igen en skygge af sig selv.

LÆS OGSÅ: Rousey tjente knap halv million i sekundet trods kæmpenederlag

Siden det mislykkede comeback har Rousey ikke meldt ud, om hun vil fortsætte MMA-karrieren. Men ifølge hendes promotor, UFC’s præsident, Dana White, som har talt med hende for nylig, kan det meget vel være sidste gang, at Rousey har sat foden ind i det ottekantede bur.

“Jeg kan ikke lide at sige det lige nu, fordi det er op til hende. Men jeg vil ikke tro, at hun kommer til at kæmpe igen,” sagde White i podcasten UFC Unfiltered og fortsatte:

“Hun er sandsynligvis færdig. Hun kommer til at vinke farvel og leve livet uden for fighting.”

Den 29-årige amerikanske topatlet gjorde kometkarriere i MMA og UFC. På få år gik hun fra at være et ukendt navn til at være en af sportens absolut største stjerner.

Hun var ubesejret, frygtløs, og så tog det hende ofte kun få sekunder, før modstanderen var slået ud eller lagt i armlås. Men karrierens første nederlag forrige år til Holly Holm ændrede det hele.

LÆS OGSÅ: Conor McGregor går til angreb på UFC

“Hun er bare så konkurrencebetonet, at hendes karriere og rekord betød alt for hende. Da hun så tabte, sagde hun til sig selv: Hvad fuck laver jeg? Det her er hele mit liv. Var det dét? Jeg vil gerne opleve andre ting. Det tror jeg, at hun er startet med at gøre. Hun har mange penge,” sagde White.

Ronda Rousey var UFC’s første kvindelige mester nogensinde. Hun var også grunden til, at Dana White i 2013 valgte at åbne den første kvindedivision i UFC. Hendes rekordliste lyder 12 sejre og to nederlag, herunder seks titelforsvar i UFC.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on RedditEmail this to someonePrint this page

3 Responses

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »