International MMA MMADK

McGregor har enorme planer for søn: “Han bliver trænet til at dræbe”

McGregor har enorme planer for søn: “Han bliver trænet til at dræbe”

 

Af Ehsan Faizzad

I weekenden afslørede Conor McGregor kønnet på sit kommende barn. Det bliver en dreng, og den irske UFC-stjerne har enorme planer for sin søn. 

Fire missil-præcise slagkombinationer slog Eddie Alvarez i gulvet og efterlod Conor McGregor som UFC’s nye letvægtsmester.

Straks efter triumfen i november meddelte den irske UFC-stjerne, at han vil holde en længere pause fra sporten med udsigt til at blive far til foråret. I weekenden afslørede han kønnet for første gang.

LÆS OGSÅ: Conor McGregor går til angreb på UFC

“Vi får en søn,” sagde McGregor med et stort smil på læben foran omkring 5.000 tilskuere i Manchester til sit eget Q&A-arrangement.

McGregor afslørede også nogle af planerne for sin førstefødte. Det indebærer masser af kampsportstræning fra første dag.

“Det eneste tidspunkt mine rekorder kommer til at blive slået, er af min egen søn. Jeg kommer til at træne mit barn fra livmoderen. Han bliver straks trænet til at dræbe” sagde McGregor.

LÆS OGSÅ: UFC-præsident: Ronda Rousey er sandsynligvis færdig

Intervieweren formåede dog ikke at lokke et navn ud, da han spurgte, om han skulle hedde “Conor junior”. Det vil ellers have givet problemer på hjemmefronten,nærmere McGregors forlovede, Dee Devlin.

“Fuck nu af. Hun kommer til at dræbe mig nu.”

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on RedditEmail this to someonePrint this page

37 Responses

    1. Hahah, “The only time my record is gonna be broken, is by my own spawn. Right when that boy is born I’m gonna train him to kill somebody” ?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »