International MMA MMADK

Anderson Silva gør ikke entre med legendarisk sang

Anderson Silva gør ikke entre med legendarisk sang

 

Af Ehsan Faizzad

UFC-legenden Anderson Silva kæmper i nat til UFC-stævnet i Brooklyn. Men for første gang i lang tid har han valgt at droppe sin sædvanlige sang.

Hos de fleste giver det en krillende fornemmelse, når højtalerne synger “ain’t no sunshine”. Anderson Silva har i lang tid holdt sig til rapperen DMX’s legendariske sang, når han har gjort entre til sine UFC-kampe.

LÆS OGSÅ: Randamie selvsikker før UFC-titelkamp: Jeg har kæmpet mod mænd

Men i nat bliver det anderledes. Fredag afslørede den brasilianske stjerne på Instagram, at han denne gang skrotter sangen til fordel for sangen “Doom”, som er lavet af sønnen Kalyl Silva.

Anderson Silva møder amerikanske Derek Brunson i et vigtigt opgør i nat. Der kræves ikke mindre end en sejr, hvis han stadig skal gøre sig gældende i UFC’s mellemvægtsdivision.

Anderson Silva anses, trods en dopingdom i 2015, som en af de bedste fightere i sportens og UFC’s historie. Han var over en lang årrække UFC’s mellemvægtsmester og er stadig rekordholder med i alt 10 titelforsvar.

LÆS OGSÅ: Spiltips til UFC 208: Hvem bliver den første kvindelige fjervægtsmester?

Til gengæld har han på det seneste lidt et stort knæk i formkurven. I 2013 tabte han titlen på brutal knockout og har siden nederlaget kæmpet fem kampe, men ikke sejret endnu.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on RedditEmail this to someonePrint this page

3 Responses

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »