Andre kampsport International MMA MMADK Sidebar artikel

McGregor er ikke imponeret over Alvarez og Golovkin

McGregor er ikke imponeret over Alvarez og Golovkin

Canelo Alvarez og Gennady Golovkin skal dyste om fire VM-titler på én gang. Men MMA-mesteren Conor McGregor er ikke imponeret over deres evner i bokseringen.  
Embed from Getty Images

 

Af Ehsan Faizzad

Gennady ”Triple G” Golovkin skal i næste måned forsvare sine fire VM-titler imod Canelo Alvarez i et boksebrag, der karakteriseres som en af de bedste dueller i nyere tid.

LÆS OGSÅ: Hvordan føles det at bokse mod Floyd Mayweather?

Men MMA-mesteren Conor McGregor, som på lørdag gør sin boksedebut imod legenden Floyd Mayweather i et andet stort boksebrag, er ikke synderlig imponeret.

”Jeg er ikke rigtig en fan af nogen af dem. Jeg synes, at Canelo er en smule statisk, en smule på flade fødder. Han bliver ramt gentagne gange, når jeg ser ham bokse. Han har ikke hurtige fødder,” sagde Conor McGregor i sidste uge til en mediebegivenhed i Las Vegas og fortsatte:

”Jeg tror, at Golovkin var meget ude af form, da han startede sin træningslejr. Jeg så ham i meget dårlig form i ”Big Bear”. Jeg så en drænet person.”

Conor McGregor stoppede ikke der. Han var heller ikke imponeret over den filippinske boksestjerne Manny Pacquiaos seneste optræden, hvor han tabte på kontroversiel vis. Han foretrak til gengæld de store navne i de mindre vægtklasser som Vasyl Lomachenko, Guillermo Rigondeaux og Gervonta Davis.

Når det så er sagt, så er fokusset rettet mod den ubesejrede Floyd Mayweather Jr, som han møder på lørdag i Las Vegas.

LÆS OGSÅ: Mayweather og McGregor får lov til at bære tyndere handsker

”Mayweather er tilsyneladende boksningens Gud. Og han kunne være blevet Guden og gået på pension med (bokserekorden) 49-0. Nu er jeg her i stedet. Og nu er jeg boksningen Gud.”

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on RedditEmail this to someonePrint this page

6 Responses

  1. Han ville ikke holde 1 omgang mod nogen af dem, Fuck jeg glæder mig til det cirkus her er overstået og vi kan konstatere at Conor er tæt på talentløs som bokser..

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »