Andre kampsport International MMA MMADK Sidebar artikel

Bokseforbund: Mayweather og McGregor skal dyste om guld- og diamantbælte

Bokseforbund: Mayweather og McGregor skal dyste om guld- og diamantbælte

Floyd Mayweather og Conor McGregor går ikke kun hjem med millioner af dollars på lørdag. Vinderen af boksebraget vinder også et nyoprettet WBC-bælte med 24 karat guld og 3300 diamanter.

Embed from Getty Images

 

Af Ehsan Faizzad

3300 diamanter, 600 safirer, 160 smaragder og halvanden kilo 24 karat guld. Bokseforbundet WBC har oprettet en ny titel under navnet ”The Money Belt”, som vinderen af boksebraget mellem Floyd Mayweather og Conor McGregor vinder på lørdag.

LÆS OGSÅ: Mayweather og McGregor gør klar til sidste pressemøde

”Floyd Mayweather har været den mest loyale champion i WBC’s historie. Han vandt fem titler i fem forskellige vægtklasser,” sagde WBC-præsident, Mauricio Suleiman, til onsdagens pressemøde i Las Vegas og tilføjede:

”WBC har oprettet ”The Money Belt” for at fejre denne store begivenhed mellem WBC-helten (Floyd Mayweather) og UFC-helten Conor McGregor.”

Titlen er kun ceremoniel og karakteriserer kampen, som står til at blive en af de største kommercielle succeser i boksesportens historie.

På nuværende tidspunkt forventes det, at fighterne hver især kommer til at tjene i omegnen af 100 millioner dollars eller 630 millioner kroner. Derfor er kampen også døbt ”The Money Fight.”

LÆS OGSÅ: Få skyhøjt odds på Mayweather-sejr på point 

De samlede lønninger bliver dog ikke offentliggjort af parterne eller Nevadas Atletikkommission, som sanktionerer kampen. Lønningerne afhænger også i høj grad af, hvor mange kunder køber adgang til boksekampen på pay per view.

Kampen finder sted i spillebyen Las Vegas og går i luften natten til søndag dansk tid. I Danmark kan den købes til 499 kroner på Viaplay pay per view.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on RedditEmail this to someonePrint this page

23 Responses

    1. Amen, det er for plat..
      Mit bud er, at Connor har fået en stor portion af pengene for at tabe, så Mayweather går 50-0. Så kan Connor trække på skulderne og sige “lol, jeg er jo heller ikke bokser!” Og så griiiner og griner de, krammer hinanden og laver gadedrenge-hop hele vejen ned i banken.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »