Andre kampsport International MMA MMADK Odds Sidebar artikel Spiltips UFC Danmark

Spiltips og analyse af Floyd Mayweather vs. Conor McGregor

Spiltips og analyse af Floyd Mayweather vs. Conor McGregor

En MMA-mester har skiftet sportsgren og udfordret en ubesejret bokselegende på hans hjemmebane. MMADK’s ekspert Ehsan Faizzad har analyseret boksebraget, som finder sted natten til søndag i fighting-mekkaen Las Vegas.

Embed from Getty Images

 

Af Ehsan Faizzad

Kan 29-årige Conor McGregor levere den største sportslige overraskelse nogensinde? Eller vil 40-årige Floyd Mayweather forblive ubesejret og slutte karrieren med sejr nummer 50? Jeg har analyseret boksebraget og givet fire spiltips til på lørdag.

Kondition

Siden 2001 har Floyd Mayweather bokset 25 kampe. Hver eneste gang har han forberedt sig på at gå 12 omgange af tre minutter. Han er, modsat Conor McGregor, som tidligere har vist bekymrende tegn på udmattelse, altid i topform. Desuden er han mindst ligeså god til at fordele kræfterne over alle 12 omgange.

Fordel: Mayweather

Hurtighed

Begge fightere er kontraboksere og kendt for deres præcise slag og fantastiske timing. Men mens Conor McGregor er hurtig, så er Floyd Mayweather lynhurtig. Trods 40 år gammel har Floyd Mayweather ikke vist store tegn på dyk i hverken hurtighed eller reflekser.

Fordel: Mayweather

Slagkraft

Siden 2006 har Floyd Mayweather kun stoppet to modstandere på knockout eller teknisk knockout. Det skyldes ikke mindst mange håndskader, som stadig påvirker ham den dag i dag. Conor McGregor har til gengæld en knockout-rate på 75 procent. Kun seks ud af 23 modstandere har formået at undslippe hans arsenal, nærmere den berygtede venstrehånd.

Fordel: McGregor

Defensiv

Conor McGregor forsvarer sig bedst på afstand. Men det får han meget svært ved i en boksering, som er noget mindre end et MMA-bur. Desuden er Floyd Mayweather efter alt at dømme den bedste defensive bokser i historien. Han er som en troldmand, der undviger slagene eller blokerer dem på handsken eller skulderen, før han straffer dig med et klokkeklart kontrastød.

Fordel: Mayweather

Offensiv

Bliv ikke overrasket, hvis Conor McGregor vinder de første par omgange. Hans eneste reelle chance er at vinde tidligt på knockout og lur mig, om ikke han angriber Floyd Mayweather med hele butikken. Floyd Maywaether har ikke stoppet en modstander i seks år, og han bliver først farlig sent i kampen, efter han har straffet modstanderen over længere tid.

Fordel: McGregor tidligt / Mayweather sent

Robusthed

Floyd Mayweather er ubesejret og har kun været rystet nogle få gange i boksekarrieren. Næsten det samme kan man sige om Conor McGregor, som, trods sine tre submission-nederlag, kæmper med dobbelt så tynde handsker i MMA. Mayweathers erfaring af 49 flere boksekampe på allerhøjeste niveau gør dog, at jeg hælder til bokselegenden.

Fordel: Maywaether

Konklusion

Vores viden om kampsport og boksning taler sit tydelige sprog. Legenden Floyd Mayweather bør vinde og gøre det med lethed. Jeg giver boksedebutanten Conor McGregor en chance på omkring 5-10 procent. Det vil være starten på en reformation i boksesporten, hvis han skulle gøre det umulige og overraske på lørdag men en sejr.

Spiltips

1. Floyd Mayweather vinder over Conor McGregor til odds 1,22

2. Floyd Mayweather vinder på point til odds 3,75

3. Conor McGregor vinder mindst en runde ifølge dommernes scorekort til odds 2.62

4. Pay per view-rekord på 4.6 millioner bliver ikke slået til odds 5.10

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on RedditEmail this to someonePrint this page

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »