International MMA MMADK

McGregors træner foretrækker Nate Diaz på irsk nationaldag

McGregors træner foretrækker Nate Diaz på irsk nationaldag

Conor McGregor vs. Nate Diaz 3 på irsk nationaldag. Det foretrækker Conor McGregors MMA-træner, John Kavanagh, som et kæmpe UFC-brag til foråret. 

Embed from Getty Images

 

Af Ehsan Faizzad

Rygterne har svirret om en tredje kamp mellem UFC-rivalerne Conor McGregor og Nate Diaz. Nu melder John Kavanagh, træner til Conor McGregor, sig også på banen.

LÆS OGSÅ: OSP slukker lyset hos Okami med ny Von Flue-choke – VIDEO

Ifølge det amerikanske nyhedsmedie MMA Fighting skal han mødes med Conor McGregor i dag for at tale om den næste store kamp. Den irske træner er ikke i tvivl om, hvilken modstander han foretrækker.

”Nate Diaz 3. Jeg tror, det vil blive fuldstændig fantastisk. Det vil jeg ønske,” sagde John Kavanagh og foreslog den irske nationaldag, Saint Patrick’s Day, den 17. marts i New York.

Kampen har dog også mødt modstand. Nate Diaz er et stort navn og den eneste fighter, der har formået at slå Conor McGregor i UFC. Til gengæld er han placeret udenfor top 5 med tre nederlag i sine seneste seks kampe.

Derudover har UFC i Conor McGregors fravær sat en interim-letvægtstitel på spil. Den skal Tony Ferguson og Kevin Lee kæmpe om den 7. oktober til UFC 216. Kritikken preller dog af på den garvede MMA-træner.

”Der er mange grunde til, at Diaz er den rigtige kamp… MMA er halv sport, halv underholdning. Jeg har svært ved at tænke på en bedre optakt og et bedre show end en tredje kamp,” sagde John Kavanagh.

LÆS OGSÅ: Saki vinder UFC-debut på one punch-knockout – VIDEO

Letvægtsmesteren Conor McGregor forventes at vende tilbage til MMA efter sit bokseventyr, som endte med et knockoutnederlag til bokselegenden Floyd Mayweather. Nate Diaz har ikke kæmpet siden pointnederlaget til Conor McGregor sidste år.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on RedditEmail this to someonePrint this page

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »