Andre kampsport International MMA MMADK

UFC donerer millionbeløb til ofre for masseskyderi

UFC donerer millionbeløb til ofre for masseskyderi

Mindst 59 mennesker er blevet dræbt under et blodigt masseskyderi i Las Vegas. Nu har MMA-organisationen UFC valgt at donere en million dollars til ofrene og deres familier.

Embed from Getty Images

 

Af Ehsan Faizzad

Søndagens masseskyderi er det blodigste i moderne amerikansk historie. Mandag aften meldte politiet i Las Vegas om 59 mennesker dræbte og 527 sårede.

LÆS OGSÅ: McGregor: Jeg kan slå Mayweather i omkamp

Derfor har MMA-organisationen UFC, som har hovedkvarter i spillebyen, valgt at donere en million dollars eller 6,3 millioner kroner til at hjælpe ofrene og de berørte familier. Det skriver The Las Vegas Journal og Yahoo Sports.

Angrebet gik ud over koncertgængere ved hovedgaden The Strip, som ligger i hjertet af spillebyen Las Vegas. Den formodede gerningsmand, 64-årige Stephen Paddock, affyrede talrige skud fra sit hotelværelse på 32. etage i kasinoet Mandalay Bay.

Kasinoet ligger med udsigt til pladsen Las Vegas Village, hvor musikfestivalen Route 91 Harvest blev afholdt. Det var også her, at pressen holdt til ved sommerens boksebrag mellem Floyd Mayweather og Conor McGregor.

Stephen Paddock var død, da politiet fik adgang til hans hotelværelse. Der er formodentlig tale om et selvmord. Motivet er på nuværende tidspunkt ukendt.

LÆS OGSÅ: Topkampe annonceret til store UFC-stævner

UFC har siden 2001 afholdt 30 stævner i Mandalay Bay. MMA-organisationen har også oplyst, at lørdagens stævne UFC 216 vil fortsætte som planlagt. Det bliver afholdt i T-Mobile Arena, som ligger halvanden kilometer fra koncertpladsen.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on RedditEmail this to someonePrint this page

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »