International MMA MMADK Nye kampe

Polsk UFC-mester skal forsvare titel mod brasiliansk tornado

Polsk UFC-mester skal forsvare titel mod brasiliansk tornado

 

Af Ehsan Faizzad

Polens Joanna Jedrzejczyk er den bedste kvindelige stråvægter i verden. Til foråret skal hun forsvare UFC-titlen for femte gang imod brasilianske Jessica Andrade. 

Joanna Jedrzejczyk er UFC’s ubestridte stråvægtsmester med en pletfri rekordliste – 13 sejre og ingen nederlag. Den 13. maj skal hun atter forsvare sin prestigefyldte titel. Denne gang bliver det imod den eksplosive brasilianer Jessica Andrade til stævnet UFC 211 i Dallas.

LÆS OGSÅ: Klumme: UFC’s interim-bælter er det nye sort

Siden Joanna Jedrzejczyks UFC-debut i 2014 har kun få fightere været i stand til at udfordre hende. I størstedelen af kampene har 29-årige Jedrzejczyk været en eller to klasser over modstanderne. Nu skal hun forsvare titlen for femte gang.

Hendes nye modstander, Jessica Andrade, er 25 år, men faktisk mere erfaren end den polske mester. Efter en svingende start i UFC rykkede Andrade en vægtklasse ned fra bantamvægt til stråvægt. I din nye vægtklasse har hun set frygtindgydende ud med tre dominerende sejre.

Begge fightere er kendt for deres evne til at slå modstanderen ud med deres slagkraftige kombinationer. Jedrzejczyk er specialist i kampdisciplinen muay thai, mens Andrade har et mere alsidigt arsenal.

LÆS OGSÅ: UFC-stjerne frikendt efter positiv dopingtest

De to kvindelige fightere udgør dog ikke den eneste titelkamp den 13. maj. Hovedkampen er en titelkamp i sværvægtsregi. UFC’s sværvægtsmester Stipe Miocic skal forsvare tronen imod en anden brasilianer i Junior Dos Santos.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on RedditEmail this to someonePrint this page

7 Responses

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »