Danish fighters Dansk MMA International MMA MMADK

Christian Colombo skal i aktion til UFC i Sverige

Christian Colombo skal i aktion til UFC i Sverige

 

Af Ehsan Faizzad

UFC i Sverige kommer til at have et dansk islæt. Danske Christian Colombo skal have sin tredje UFC-kamp imod polske Damian Grabowski. 

UFC-stævnet i Stockholm den 28. maj er nu officielt. Det bekræftede MMA-organisationen i en pressemeddelelse tirsdag sammen med offentliggørelsen af en kamp med dansk islæt.

LÆS OGSÅ: UFC-stævne på vej til Sverige med stor stjerne

Den danske sværvægter Christian Colombo (8-2-1) skal i aktion for tredje gang i UFC. Denne gang møder han den mere erfarne polak Damian Grabowski (20-4).

“Vores fans i Sverige har de sidste to år efterspurgt et nyt stævne, og vi er glade for at kunne levere endnu en iøjnefaldende begivenhed for dem i maj,” skriver James Elliott, som er Vice President for UFC EMEA, i pressemeddelelsen.

Begge fightere har i høj grad ryggen mod muren. Christian Colombo gjorde UFC-debut sidste år, og det er indtil videre blevet til et uafgjort resultat og et nederlag på submission.

LÆS OGSÅ: Nurmagomedovs fokus er på Ferguson, ikke McGregor 

Hans polske modstander har heller ikke sejret i UFC endnu. Damian Grabowski har tabt begge kampe i første omgang på henholdsvis knockout og teknisk knockout.

Hovedkampen til UFC-stævnet i Sverige udgøres af den svenske stjerne Alexander Gustafsson, som møder brasilianeren Glover Teixeira.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on RedditEmail this to someonePrint this page

39 Responses

  1. En søndag? Det kan da ikke være korrekt?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »