Andre kampsport International MMA MMADK

UFC-boss om Mayweather vs. McGregor: Jeg tror på det

UFC-boss om Mayweather vs. McGregor: Jeg tror på det

Tidligere har UFC-præsident, Dana White, hovedsageligt været afvisende overfor en storkamp mellem Floyd Mayweather og Conor McGregor. Men nu tror han på, at det kan blive en realitet.

 

Af Ehsan Faizzad

Kan en superkamp mellem boksestjernen Floyd Mayweather Jr. og MMA-stjernen Conor McGregor blive en realitet? Det er selv UFC-præsident, Dana White, begyndt at tro på, selvom han tidligere hovedsageligt har afvist enhver seriøs snak om kampen.

LÆS OGSÅ: UFC fyrer Nicolas Dalby efter sportslig nedtur

“Jeg tror på, at det kommer til at ske,” sagde Dana White i det amerikanske talkshowprogram Conan og fortsatte:

“Det bliver svært, fordi der naturligvis er mange egoer og mennesker involveret i aftalen, som gør det sværere. Men på den anden side er der også mange penge involveret. Jeg kan bare ikke se, hvordan det ikke skulle ske.”

Både Conor McGregor og Floyd Mayweather er den største stjerne i hver sin sportsgren. Over medierne har de længe talt og ikke mindst forhandlet åbent om en regulær boksekamp, der kunne blive en af de største kampsportsbegivenheder nogensinde.

 

Stadig mange forhindringer 

Der er dog stadig mange forhindringer, før kampen kan blive en realitet. Irske Conor McGregor er på kontrakt med UFC, som derfor også skal med ind over, når og hvis Mayweather og McGregor sætter sig ved forhandlingsbordet.

Men det er ikke det hele. Nevadas atletikkommission skal også give grønt lys for, at Conor McGregor med ingen professionel boksekampe på resumeet skal have lov til at bokse imod en af verdens bedste boksere nogensinde. Floyd Mayweather er ubesejret i karrieren med 49 sejre på rekordlisten.

Conor McGregor er dog ikke hel grøn, hvad angår boksning. I dag er han UFC’s letvægtsmester med 21 sejre i MMA-sammenhæng, og det er i høj grad takket være hans sublime bokseevner og ikke mindst slagkraft. Det er en af grundene til, at en eventuel kamp kan blive særdeles interessant ifølge Dana White.

LÆS OGSÅ: Kelvin Gastelum fik ønske opfyldt: Skal møde Anderson Silva

“Conor McGregor er kæmpestor. Han er 28 år gammel. Han er på toppen af sin karriere. Floyd er 40 år. Floyd har altid haft et problem med southpaws (højrefodsboksere). Conor er en southpaw,” sagde Dana White og fortsatte:

“Conor slår hårdt. Når han slår folk, så går de ned. Floyd kommer helt sikkert ikke til at slå ham ud. Det er helt sikkert. Jeg siger ikke, at Conor vinder boksekampen, men det gør det virkelig interessant.”

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on RedditEmail this to someonePrint this page

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »