International MMA MMADK Sidebar artikel

Spiltips til UFC: Kan Johnson skrive historie imod Reis?

Spiltips til UFC: Kan Johnson skrive historie imod Reis?

MMADK’s ekspert Ehsan Faizzad giver spiltips til stævnet UFC on FOX 24 i Kansas City. Fluevægtskongen Demetrious Johnson kan skrive historie, hvis han vinder over Wilson Reis og dermed forsvarer titlen for 10. gang i træk.

 

Af Ehsan Faizzad

Der har kun været én fluevægtsmester i UFC’s historie. Det er Demetrious “Mighty Mouse” Johnson. Ligeledes har kun én fighter formået at forsvare UFC-titlen ti gange i træk. Det var legenden Anderson Silva i 2012.

UFC’s amerikanske fluevægtskonge Demetrious Johnson kan tangere den rekord, hvis han kan besejre brasilianeren Wilson Reis på lørdag. I så fald forsvarer han titlen for 10. gang i træk. De to talentfulde fluevægtere mødes i en spændende titelkamp til stævnet UFC on FOX 24 i Kansas City.

Det er dog ikke den eneste topkamp på programmet. Du kan også glæde dig til to andre topkampe i henholdsvis stråvægt og mellemvægt.

Karate-specialisten Michelle Waterson møder den alsidige Rose Namajunas, mens jiu-jitsu-troldmanden Ronaldo Souza skal kæmpe sig tættere en titelkamp imod den hårdtslående Robert Whittaker.

Jeg ser nærmere på hovedkampen og giver yderligere tre spiltips til UFC-stævnet i nat.

LÆS OGSÅ: Demetrious Johnson øjner ultimativ UFC-rekord med sejr

Demetrious Johnson skriver historie efter svær kamp

Demetrious Johnson (25-2-1) går ind til titelkampen imod Wilson Reis (22-6) som en gigantisk favorit hos bookmakerne. Det er naturligvis forståeligt, eftersom han er ubesejret som fluevægter og ikke har tabt siden 2011.

På papiret er Demetrious Johnson også den mere komplette fighter. Han har fordelen i sin muay thai, clinch, hurtighed, brydning og ikke mindst kondition. Wilson Reis er dog større og stærkere samt en bedre grappler med sin jiu-jitsu-baggrund.

Jeg tror på, at Demetrious Johnson vinder kampen og skriver historie. Han vil holde kampen oprejst og diktere kampen med sin boksning – især sit jab og hurtige fodarbejde. Men jeg forudsiger samtidig, at kampen bliver meget tættere, end fansene og bookmakerne gør den til.

Den mægtige mus, som Demetrious Johnson, bliver kaldt, var knap så mægtig i sin sidste optræden imod den relative ukendte Tim Elliott. Demetrious Johnson var få millimeter fra at blive stranguleret bevidstløs.

Hvis kampen bliver en kamp om grappling og jiu-jitsu, kan Wilson Reis meget vel lægge en overraskende submission ind på Demetrious Johnson og ødelægge festen. Wilson Reis er berygtet for sin rear naked choke-strangulering, og Demetrious Johnson har i tidligere kampe blottet sin hals nok til, at det bekymrer mig.

Forvirret? Det kan jeg godt forstå. Alt i alt stoler jeg på Demetrious Johnsons fighter-IQ og evne til at kæmpe efter en stående kampstrategi. Men til odds 1.10 er der ikke meget værdi at spille på ham. Det er der derimod på Wilson Reis til odds 7,50.

Vinder: Demetrious Johnson

LÆS OGSÅ: Michelle Waterson vil være først til at slå UFC-champ Joanna Jedrzejczyk

3 hurtige spiltips

– Wilson Reis kan sagtens chokere med en sejr over Demetrious Johnson til skyhøje odds 7.50 eller endda på submission til vanvittige odds 17.00!

– Undertippede Michelle Waterson slår Rose Namajunas til odds 2.10

– Ronaldo Souza undgår Robert Whittakers power og vinder til odds 1.44

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on RedditEmail this to someonePrint this page

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »