International MMA MMADK Sidebar artikel

UFC-boss estimerer astronomiske lønninger til McGregor og Mayweather

UFC-boss estimerer astronomiske lønninger til McGregor og Mayweather

En megakamp mellem Conor McGregor og Floyd Mayweather nærmer sig ifølge UFC-præsidenten, Dana White. Han estimerer, at fighternes samlede lønningspose kommer til at overstige en milliard kroner.

 

Af Ehsan Faizzad

UFC-stjernen Conor McGregor og boksestjernen Floyd Mayweather har længe talt om at mødes til et gigantisk boksebrag. Ifølge præsidenten for MMA-organisationen UFC, Dana White, er kampen om få dage et skridt tættere en realitet.

LÆS OGSÅ: Lejet Rolls Royce kan hive Conor McGregor i retten

”Jeg tror, at vi får forhandlet en aftale på plads med McGregor i de næste par dage. Og så låser jeg mig inde i et rum i et par dage med Team Mayweather og ser, hvad vi kan blive enige om,” sagde Dana White onsdag i det amerikanske tv-program The Herd på FOX Sports.

UFC-præsidenten sagde også, at forhandlingerne primært handler om løn, nærmere de astronomiske beløb, som fighterne forventes at tjene på storkampen.

”Det kommer an på, hvor meget kampen sælger. Og hvis kampen sælger så godt, som jeg tror, det kan, så kommer Floyd (Mayweather) til at tjene nord for 100 millioner dollars, og Conor (McGregor) kommer til at tjene 75 millioner dollars,” sagde Dana White.

LÆS OGSÅ: Demetrious Johnson: Min ønskemodstander er Conor McGregor

Hvis Dana White får ret i sine forudsigelser, så kommer den samlede lønningspose op på astronomiske 1,2 milliarder kroner. Heraf kommer Floyd Mayweather til at tjene over 700 millioner kroner, mens Conor McGregor må ”nøjes” med lidt over 500 millioner kroner.

De skyhøje lønninger skyldes, at både Conor McGregor og Floyd Mayweather er den største stjerne i hver deres sportsgren. Derfor forventes kampen, hvis parterne når til enighed, også at blive en af de største kampsportsbegivenheder nogensinde.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on RedditEmail this to someonePrint this page

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »