Danish fighters Dansk MMA International MMA MMADK Odds Sidebar artikel UFC Danmark

Polsk UFC-fighter storfavorit imod Damir Hadzovic

Polsk UFC-fighter storfavorit imod Damir Hadzovic

Polakken Marcin Held er storfavorit inden søndagens vigtige UFC-opgør imod danske Damir Hadzovic i Stockholm.

 

Af Ehsan Faizzad

Den polske MMA-fighter Marcin Held har ikke haft den bedste start på sin UFC-karriere. Det er blevet til to pointnederlag i træk

Men trods den kedelige statistik har bookmakerne ikke mistet tiltroen til den rutinerede fighter. Marcin Held er storfavorit inden søndagens vigtige UFC-opgør i Stockholm imod danske Damir Hadzovic.

Tjen stort på dansk sejr

Den danske fighter Damir Hadzovic går ind til kampen som meget undertippet. Hos en række bookmakere kan man næsten firedoble sin indsats, hvis Damir Hadzovic kan levere overraskelsen og slå Marcin Held. Der er i skrivende stund odds 3.60 at hente på en dansk sejr.

Bookmakerne er ikke lige så gavmilde, hvis man derimod tror på polsk sejr. En sejr til Marcin Held bliver belønnet med 1.29 eller en gevinst på 29 kroner, hvis man satser 100 kr.

 

Kickboksning vs. jiu-jitsu

Det er to fightere med hver deres force, som møder hinanden søndag eftermiddag. Damir Hadzovic har primært sin styrke i den stående del af MMA. Her er der tale om især hans kickboksning og evne til at slå modstanderen ud på knockout.

Marcin Held er modsat Damir Hadzovic en ekspert i den liggende del af MMA, hvor kampen foregår på gulvet. Han mestrer kampstilarten brasiliansk jiu-jitsu, hvor man angriber med stranguleringer og ledlåse.

Damir Hadzovic og Marcin Held åbner ballet som den første kamp til UFC Fight Night 109 i Stockholm. Stævnet toppes af en topkamp, hvor den svenske stjerne Alexander Gustafsson møder den brasilianske topfighter Glover Teixeira.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on RedditEmail this to someonePrint this page

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »