International MMA MMADK

Mark Hunt om hjembystævne: Jeg føler mig ikke presset!

Mark Hunt om hjembystævne: Jeg føler mig ikke presset!

Mark Hunt insisterer på, at han ikke er under hårdt pres under forberedelserne til sin længeventede MMA-debutkamp i hjemstaten New Zealand.

 

Af Martin Stoltenborg Christensen

Det er 13 år og 25 kampe siden, at Mark Hunt påbegyndte sin professionelle MMA-karriere. Nu får han endelig chancen for at demonstrere sine evner i sin hjemby, Auckland, til UFC-hovedkampen i nat.

Mark Hunt kæmpede senest i New Zeland under K-1 regi tilbage i 2001. Dengang tabte han til point mod Peter Graham til stævnet K-1 New Zealand Grand Prix. Mark Hunts mange fans har høje forventninger om at få én på opleveren til nattens hovedkamp. Men uanset hvor kampen finder sted, så er det præcis, hvad Mark Hunt har tænkt sig at give dem.

LÆS OGSÅ: Spiltips til UFC: Derrick Lewis vs. Mark Hunt

”Jeg føler mig ikke presset. Jeg går ind i buret for at slås. Det er ligegyldigt, hvor kampen finder sted,” sagde Mark Hunt i et tv-interview med UFC on FOX.

Men Mark Hunt (12-11-1, 1 NC) står ved en skillevej inden nattens opgør. Den 43-årige newzealænder har stadigvæk fire kampe tilbage på UFC-kontrakten. Men efter at han i marts tabte på et brutal knockout til Alistair Overeem, så er spørgsmålet, hvor mange flere tæsk kroppen kan klare.

Imidlertid vil en sejr over den succesfulde UFC-fighter Derrick Lewis pynte på Mark Hunts karriere. Derrick Lewis har vundet seks kampe i træk, så en triumf vil for alvor kunne sætte ham i respekt i sværvægtdivisionen.

Kampen imellem de to knockout-konger blev en realitet, efter at Derrick Lewis udfordrede Mark Hunt i kølvandet på sin knockout sejr over Travis Browne i februar.

Men den tidligere K-1 verdensmester Mark Hunt betragtede ikke udfordringen som mangel på respekt.

”Det er nok fordi, at han lå én placering under mig på ranglisten. Nu ligger jeg én placering under ham. Jeg havde gjort det samme og udfordret dem, som ligger bedre placeret end mig. Det er klogt af Derrick Lewis,” sagde Mark Hunt.

LÆS OGSÅ: Conor McGregor en af verdens bedst betalte atleter: Se svimlende årsløn

Mark Hunt er overbevist om, at kampen mod Derrick Lewis giver smæk for skillingen, og han glæder sig til at kæmpe på hjemmebane.

”Vi kommer begge til at levere en god præstation. Min første kamp i gode gamle New Zealand kan kun ende med at blive et fantastisk show”, sagde Mark Hunt.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on RedditEmail this to someonePrint this page

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »