International MMA MMADK Nye kampe Sidebar artikel

Medie: UFC booker titelkamp med Cris Cyborg

Medie: UFC booker titelkamp med Cris Cyborg

Den kvindelige MMA-stjerne Cris Cyborg får sin længe ventede titelkamp i UFC. Men det bliver ikke mod den regerende fjervægtsmester Germaine de Randamie.

 

Af Ehsan Faizzad

MMA-organisationen UFC er på vej til at booke en titelkamp i kvindernes fjervægtsdivision. Det erfarer det amerikanske medie MMA Fighting.

Titelkampen bliver dog uden den regerende fjervægtsmester, hollandske Germaine de Radamie. I stedet får den brasilianske MMA-stjerne Cris Cyborg chancen om UFC-guld imod australske Megan Anderson.

Kampen forventes at finde sted den 29. juli til stævnet UFC 214 i USA. UFC har på nuværende tidspunkt ikke offentliggjort kampen. Men det forventer MMA Fighting vil ske i den nærmeste fremtid.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

 

Randamie nægter at kæmpe mod Cyborg

33-årige Germiane de Randamie vandt fjervægtsbæltet i starten af året. Men siden har hun ikke forsvaret titlen. Det skyldes dels en håndskade og dels, at hun ikke vil kæmpe imod Cris Cyborg, som i 2011 blev test positiv for steroider.

”Hendes holdning er, at hun ikke vil kæmpe mod Cyborg, fordi hun er en kendt og dokumenteret svindler,” sagde Randamies manager i sidste måned til MMA Fighting og fortsatte:

”Af den grund synes Germaine og hendes hold, at Cyborg ikke burde have lov til at konkurrere i UFC overhovedet. Hvis det er den eneste kamp, UFC ønsker, så er Germaine villig til at vente og se, om UFC vil fratage hende bæltet, før hun vælger sit næste træk.”

Cris Cyborg har hele tiden afvist, at hun bevidst har forsøgt at snyde ved at bruge doping.

 

Appetitvækker til Cormier vs. Jones

31-årige Cris Cyborg anses for at være den bedste kvindelige fjervægter nogensinde. Hun er berygtet for sin slagkraft og har kun tabt en enkelt gang i karrieren. Det var i 2005 og vel at mærke hendes første professionelle MMA-kamp.

27-årige Megan Anderson er UFC-debutant og kommer fra MMA-organisationen Invicta. Her erobrede hun fjervægtsbæltet, efter Cris Cyborg forlod Invicta til fordel for UFC.

UFC 214 har dog en større titelkamp som hovedattraktion til stævnet. Letsværvægtsmester Daniel Cormier skal forsvare titlen imod rivalen Jon Jones, som han tabte til i 2015.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on RedditEmail this to someonePrint this page

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »