International MMA MMADK Odds Sidebar artikel Spiltips UFC Danmark

Spiltips til UFC 214: Kan Jones genvinde titlen mod Cormier?

Spiltips til UFC 214: Kan Jones genvinde titlen mod Cormier?

MMADK’s ekspert Ehsan Faizzad giver spiltips til nattens spektakulære UFC-stævne i Los Angeles. I hovedkampen skal rivalerne Jon Jones og Daniel Cormier kæmpe om UFC’s letsværvægtstitel.

 

Af Ehsan Faizzad

Nattens UFC-stævne er lige præcis det, som MMA-fans har savnet hele året. Et stævne, som man bare ikke kan eller må gå glip af. Et stævne, som man bliver nødt til at se direkte og ikke vente til dagen efter. Et stævne, hvor hver eneste kamp på hovedkortet er ”Must See TV”.

Jeg kigger nærmere på nattens to største titelkampe og kommer med yderligere tre spiltips til nattens andre fænomenale kampe – også kaldt stævnet UFC 214.

Første kamp går i luften i nat kl. 00:30 dansk tid på UFC Fight Pass, mens hovedkampene kan ses fra kl. 04:00 dansk tid på Viaplay Fighting.

Jon Jones genvinder UFC-titel over Daniel Cormier

30-årige Jon Jones vender tilbage efter 15 måneder og en dopingkarantæne. Han skal forsøge at genvinde titlen over rivalen Daniel Cormier, som er UFC’s letsværvægtsmester.

Jeg forventer at se den gamle Jon Jones tilbage i nat. Ugen op til kampen har han udvist enormt overskud og masser af sult og selvtillid.

Kombinerer man det med Jon Jones’ alsidige arsenal – stående og på gulvet, så er han en mere komplet fighter end Daniel Cormier.

Ja, Daniel Cormier har formen og på papiret brydningen på sin side. Men ellers er der ikke meget at komme efter for den nu 38-årige mester.

Jon Jones vinder kampen på point. Han holder kampen oprejst og ud-kickbokser Daniel Cormier over fem omgange.

Spiltip: Jon Jones til odds 1.36

Tyron Woodley stopper Demian Maia eller vinder på point

Mange fightere hævder, at de gang på gang er underdogs op til deres kampe. Det er dog langt fra rigtigt. Den sande underdog er Demian Maia.

Den 39-årige jiu-jitsu-specialist har vundet syv kampe på stribe, og næsten hver gang er han den undertippede fighter. Nu er han det igen i titelkampen mod den fire år yngre weltervægtsmester Tyron Woodley.

Men bookmakerne har ramt rigtigt denne gang. Det er et skidt matchup for Demian Maia. Tyron Woodley har lige præcis de egenskaber og færdigheder, som kan gøre Demian Maias “liv” til et helvede i oktagonen.

Tyron Woodley er med sin eksplosivet, hurtighed og styrke en af de bedste atleter i UFC. Dernæst er han tidligere ”All American”-bryder, som betyder, at han engang har været en af de bedste brydere i USA. Til sidst har han knockout-power fra en anden verden og er langt bedre til at kickbokse.

Jeg forventer, at Tyron Woodley forsvarer Demian Maias nedtagninger eller kommer i hvert fald op at stå igen ret hurtigt. Det baner vejen for en sejr på point eller på knockout midtvejs eller sent i kampen.

Spiltips: Tyron Woodley til odds 1.45

3 hurtige spiltips

– Cris Cyborg stopper Tonya Evinger og vinder UFC’s fjervægtstitel for kvinder til odds 1.13

– Robbie Lawler slår Donald Cerrone i en underholdende affære til odds 1.62.

– Volkan Özdemir overrasker igen og vinder over Jimi Manuwa til odds 2.60.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on RedditEmail this to someonePrint this page

12 Responses

  1. Odds 1.13? Come on find noget med værdi på kampen nu du kalder dig selv for ekspert! 😀

    Evt at kampen slutter i 1 runde odds 1.50 – er enig i Lawler

    1. Jeg håber det.. men det ikke er nemt.. comier er bedre nu end da de mødte første gang og Jones har været ude længe:(

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Translate »